En switch er en enhed, som knytter flere computere sammen i et lokalt netværk. I modsætning til en hub, som også kan forbinde computere i et netværk, er en switch udstyret med ”intelligens”, så den sorterer data, og kun sender data til den computer, det er tiltænkt.
Det kan øge hastigheden på det lokale netværk betragteligt. Desuden understøtter en switch fuld netværkshastighed, uanset antallet af computere. Det gør switchen uundværlig i et netværk med mange maskiner eller med meget datatrafik mellem maskinerne.