Folketinget åbner hvert år den første tirsdag i oktober.
Dronningen og den kongelige familie deltager i åbningen og overværer mødet i
Folketinget fra kongelogen. Mødet begynder med, at Folketinget vælger en
formand og fire næstformænd.
Når formanden er valgt, holder statsministeren sin åbningstale. Her fortæller
statsministeren om de lovforslag, regeringen vil fremsætte i den nye
folketingssamling.
Debatten om statsministerens åbningstale sker et par dage
senere med det, der kaldes åbningsdebatten. Her tager folketingsmedlemmerne en
lang diskussion om aktuelle politiske emner. Åbningsdebatten starter om
morgenen og varer som regel til sent ud på aftenen.