absentation (latin): ulovlig udeblivelse fra militær afdeling i indtil 72 timer i fredstid, 24 timer i krigstid. Længere udeblivelse betegnes rømning og straffes betydelig hårdere.
Soldater i det forrige århundrede var tvunget til lang værnepligt. De var bønder, for kun bønder kunne tvinges til at være soldater.
Soldaterplagerier var almindelige. Der var love mod det, men tæv med pisk eller tyremie, lavet af en tyrs kønslem, hørte til hverdagen for dem der “sprang soldat”.
En soldat flygtede fra tjenesten – det var der dødsstraf for. Han var soldat på Fyn, men slap over Lillebælt forfulgt af to ryttere. Historien om ham findes i mange udgaver, men kernen i historien er den samme. Soldaten flygter til Vestjylland, stadig forfulgt af de to ryttere. Han når frem til Dejbjerg hede, dengang et stort, øde stræk med lyng – i dag beplantet med nåletræer. Da han når Dejbjerg, er forfølgerne tæt på ham, men i løbet af natten får han et forspring, han er selv vestjyde, og kender egnen bedre.
Hans flugt når udover heden til en vej der, også i dag, kaldes helmisvej. Helmis betyder “gammel hest”, det var en vej som beboerne i dette område brugte. Folk på egnen kaldte dem for “rakkere”. Deres arbejde bestod i at tage skindet af døde heste – de slæbte hestene af Helmisvej til de steder, hvor afskindningen skete.
Da soldaten på flugt når helmisvej, ser han en lille gruppe rakkere i færd med at flå en hest. De to ryttere er nu så tæt på ham, at han vidste de ville nå ham selvsamme dag. Soldaten springer da hen til gruppen af rakkere, tager en kniv fra en af dem, og deltager i deres arbejde. De to ryttere var nu så tæt på ham, at de kunne se hvad soldaten foretog sig. Straks standsede de hestene og kort tid efter red de væk fra egnen.
Jeg har hørt historien fortalt af en gammel vestjyde – og hvis i selv for muligheden, og spørger hvorfor forfølgerne opgiver jagten, så vil de som regel sige, at soldaten havde forskrevet sig til rakkerne. Man taler jo om, at folk kan forskrive sig til fanden, når de i gamle eventyr giver fanden et løfte for at blive rige – udtrykket har samme mening i forbindelse med soldaten… Ved at udføre rakkerarbejde melder han sig ud af det almindelige samfund – han vælger rakkernes rolle og dermed også rakkernes liv. Så har han ikke længere soldaterpligt – ja det er, som om han slet ikke hører med til sit gamle folk længere.
I dag ville vi sige, at han vælger at være afviger.
.............................................................................................................