Amboise [ã'bwa:z]: midtfransk by 20 km Ø for Tours, ved Loire, Frankrig; 13.200 indb. (2013)
På en klippe over byen ligger et berømt slot, bygget af Charles 8. og Louis 12.; her døde Leonardo da Vinci og er begravet i kapellet. Postmuseum, åbnet 1971.
Byens erhverv omfatter lokalservice og turisme. Desuden indgår blandt andet cementproduktion samt kemisk og finmekanisk industri i det økonomiske grundlag for Amboise.
Blandt byens mange gamle bygninger kan nævnes kirken Saint-Denis, opr. fra 1100-tallet, og rådhuset fra 1500-tallet På en klippe oven for byen ligger resterne af det store slotsanlæg, opført fra 1492 i sengotisk flamboyant stil som residens for Karl 8. og udvidet under Ludvig 12. og Frans 1. i renæssancestil med deltagelse af italienske kunstnere og håndværkere. To store tårne med sneglegang gav også adgang til slottet for ridende. Leonardo da Vinci blev kaldt til Amboise af Frans 1.; han boede i palæet Clos-Lucé (nu museum), døde her i 1519 og er muligvis begravet i slotskapellet Saint-Hubert. Slottet blev i 1500-1800-tallet anvendt som fængsel.
.............................................................................................................