Amfitryon [Am'fitryon]: græsk sagnkonge i Tiryns; sønnesøn af Perseus; blev fordrevet og flygtede til Theben.
Gift med Alkmene, der fødte tvillingerne Ifikles og Herakles, hvoraf Herakles var søn af Zeus, der havde besøgt Alkmene i Amfitryons skikkelse. Siden oldtiden yndet motiv som symbol på den bedragne ægtemand; behandlet i komedier af bl.a. Moliere og Kleist, senest af Anouilh i Amfitryon 68.
Amfitryon, græsk sagnkonge i Tiryns, gift med Alkmene. Amfitryon blev ifølge sagnet gjort til hanrej af selveste Zeus, der i Amfitryons skikkelse havde samleje med Alkmene. Herakles blev frugten af dette møde.
Sagnet om Amfitryon er et flittigt benyttet tema i dramatikken; først blev det brugt af Plautus og siden af bl.a. Molière, Heinrich von Kleist og Jean Giraudoux, som med sin titel Amphitryon 38 (1929, da. Amfitryon 38, 1943), dvs. Amfitryon "for 119. gang", ironiserer over de mange versioner.
Inden for gastronomien er en amfitryon en gavmild og omsorgsfuld vært; i denne betydning indgår ordet i titlen på adskillige bøger om værtskabets kunst og bygger på en scene i Molières forvekslingskomedie Amphitryon (1668). Tjeneren i Amphitryons hus har pludselig - uden at Alkmene har opdaget det - fået to herrer med samme udseende, og uvisheden om, hvem der er herre, løser han ved at fastslå, at "den ægte Amphitryon er den, hos hvem man spiser".
.............................................................................................................