Logo

Ammophila

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ammophila


Ammophila [Am'mophila] (Ammophila arenaria): slægtsnavn for bl.a. sandhjælme.


Sandhjælme forveksles ofte med marehalm. De kan skelnes på blomsterstanden, for hvor sandhjælme har en cylindrisk dusk, dér har marehalm et toradet aks (meget lig det, man ser hos kvik).


Beskrivelse

Sandhjælme er en flerårig græsart med en tueformet, men senere også fladedækkende vækstform. De grundstillede blade er delvist indrullede og linjeformede med fint tandet (skarp) kant og lang spids. Begge bladsider er lyst blågrå.

Blomstringen sker i juli-august, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, der tilsammen danner en næsten hvid, endestillet dusk. De enkelte blomster er 3-tallige og reducerede. Frugterne er nødder.

Rodnettet består dels af lange, underjordiske stængler og dels af trævlede rødder fra knæene på jordstænglerne.


Højde x bredde og årlig tilvækst: 1,50 x 1,00 m (150 x 100 cm/år), heri ikke medregnet blade fra udløberne.


Voksested

Sandhjælme er udbredt fra Nordafrika over Mellemøsten til Europa. Arten er knyttet til fuldstændigt lysåbne sandflader og klitter, hvor den optræder som pionerplante. Den er almindelig langs de danske kyster og på indlandsklitter.

I den grå klit findes den sammen med bl.a. kløvtand, revling, rensdyrlav, sandskæg og sandstar.


Anvendelse

Sand-Hjælme bruges til at "binde" klitter og dæmpe sandflugt. Af samme grund er arten naturaliseret mange steder i verden.


Cikaden lever på/af hjælmen, og løvgræshoppen synger fra toppen af planten.


.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.272 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her