Amos ['Amos]: den ældste profet, hvis taler er samlet i Gamle Testamente. Oprindelig hyrde; profet ca. 750 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.); vender sig især mod rige undertrykkere.
En af de "små" profeter; virkede ca. 750 fødtKr. i Nordriget hvis undergang pga. syndighed, især udbytning af underklassen, han forkyndte. I Amos' Bog findes hans profetier.
Amos, gammeltestamentlig profet, der levede i Israel i midten af 700-tallet fødtKr. Han stammede fra Tekoa i Juda, hvor han ifølge Amos' Bog var kvæg- og morbærfigenavler, og hvor han hørte Jahves kald. Amos' forkyndelse var stærkt kritisk over for overklassens luksusliv og kulten, der ikke førte til et etisk liv. Som fjende af staten blev han på foranledning af præsten Amasja i Betel udvist til Juda.
Amos' Bog er den tredje af de tolv små profetbøger i Gamle Testamente. Den begynder med orakler mod Israels naboer og fordømmelse af Israels ugudelige liv, men ender med at bebude Israels kommende frelse. Hvor stor en del af bogen, der mundtligt eller nedskrevet stammer fra profeten selv, er omdiskuteret.
.............................................................................................................