Logo

Bagekartoffel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den almindelige kartoffel er en særdeles vigtig del af den danske mad kultur, men der skulle gå lang tid, før den blev en almindelig spi­se. I begyndelsen havde den ret stor konkurrence af den søde kar­toffel, og den "hvide kartoffel", som den dengang blev kaldt, blev mest betragtet som lidt af et kuriosum. Som de øvrige medlemmer af natskyggefamilien blev den også anset for at være giftig! Det kan den også være, hvis den har fået grønne pletter, fordi den har været udsat for sol­lys. I de grønne pletter udvikles giften sol­anin, så har man kartofler med grønne pletter, skal hele kartoflen kasseres! Sola­nin kan hverken koges eller bages væk!
Den "almindelige" kartaffels historie minder en del om den søde kartoffels, blot kom den først til Europa et godt styk­ke tid senere end den søde. Men efter mange år blev den meget populær i Danmark - sikkert fordi vort klima passer kartoflen godt, så danske kartofler er en delikatesse, men også fordi den har en ret neutral smag, der matcher mange andre råvarer godt. Kartoflen indeholder meget stivelse. Den stiller appetitten hur­tigere end mange andre grønsager, og desuden er kartoflen danskernes vigtig­ste C-vitaminkilde.
Det er kartoflens størrelse, der afgør, om den betegnes som bagekartoffel - ­dens tværsnit skal være på minimum 5 cm. De store kartofler bruges stadig mest til industrielle formål som kartoffelmel, snaps og færdige kartoffel produkter, men nogle sorter egner sig naturligvis bedre til at bage end andre.
Den bagekartoffel, der sælges mest her i Danmark, er Folva. Bintje sælges af og til også som bagekartoffel. Sorterne Estima og Mona Lisa er henholdsvis engelsk og fransk. De er lidt anderledes end de danske sorter, sødere og mere faste. Disse sorter skal bage noget læn­gere end Folva og Bintje.
Brug bagekartoflerne til fritter sammen med stave af søde kartofler eller selleri. Eller skær kartoflerne i klodser og bland dem med andre knolde eller med rodfrug­ter og pensl med olivenolie og dryp med honning eller ahornsirup. Bag det hele i ovnen ved ca. 200ºC i ca. 40 minutter.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her