en fresko forestillende det femskibede kirkerum i den oldkristne basilika San Pietro i Rom, opført 326 af Konstantin den Store.
ba'silika (græsk): kristnes forsamlingsrum i oldkristen tid; antik bygningstype, oprindelig brugt i Grækenland til forsamlingssal eller retslokale og som sådan overtaget af romerne. I tidlig kristen tid den mest anvendte kirketype og grundlæggende for senere udviklede kirketyper. Bygget over en rektangulær grundplan og består af et højere hovedrum (midtskib) og to eller flere lavere sidehaller (sideskibe), indbyrdes adskilt af søjlerækker; alle skibe dækkes af fladt træloft. I ø afsluttes midtskibet af apsis, hvor altret står.
En skematisk tegning af basilikaen.
Den romerske basilika i Pompeji (120 ‘fvt’).
Det indre af Santa Maria Maggiore i Rom (4.-5. årh.) med ioniske søjler, loft af Sangallo (15. årh.), cosmatisk gulv (12. årh.) m.m.
Sant' Apollinare Nuovo i Ravenna (6. årh.), oprindelig Theoderiks slotskirke.
.............................................................................................................