: ved lov af 18. juni 1969 indført regel om vurdering af landbrugsejendomme og gartnerier i yderzone. Efter den skal grundværdien ansættes til det beløb pr. arealenhed, som jorden efter sin beskaffenhed og beliggenhed ville koste efter egnens priser, hvis den hørte til en middelstor bondegård i middelgod kultur, uden at der ved vurderingen tages hensyn til den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til inderzonestatus med deraf følgende mulighed for udstykning. Baggrunden for reglens indførelse var det urimelige i, at det offentlige på én gang beskatter den højere grundværdi, som skyldes forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus med mulighed for en økonomisk bedre udnyttelse, og samtidig ved zonebåndet hindrer ejeren i at udnytte denne højere værdi.
.............................................................................................................