: pendulreguleret standur, bygget ind i en høj, bemalet kasse. Produktionen begyndtes ca. 1750 af brødrene Otto og Peter Arboe i Rønne, som nåede at fremstille og nummerere henholdsvis næsten 800 og 1757 ure, mens Peters søn Jørgen Peter Arboe 1776-1820 byggede over 2000 nummererede ure. En udbredt, men usikker forklaring på, at produktionen af bornholmerure opstod, er, at et britisk skib lastet med »grandfathers' clocks« i 1740rne strandede ud for Rønne. Den sidste egentlige bornholmerurmager, H. P. Dam, døde 1911.
.............................................................................................................