[bunjuεl], 1900-83: spansk filminstruktør. Arbejdede fra 1925 i Paris, hvor han sammen med Salvador Dali optog En andalusisk hund (1928). Bosat i Mexico fra 1947 og skabte der betydelige værker, som i et ofte chokerende filmsprog angreb samfundets etablerede autoriteter, ikke mindst kirken: Fortabt ungdom (1950), Tro og lidenskab (1958), Viridiana (1961). I Frankrig fra begyndelsen af 1960erne, bl.a. Dagens skønhed (1966), Borgerskabets diskrete charme (1972) og Begærets dunkle mål (1977).
........................................................................................................................