: hovedgård Ø for Nykøbing Falster. Kendt fra 1200-tallet; ejet af slægten Falster ca. 1354-1600, under Kronen 1603-1766. Den oprindelige hovedbygning fra 1605 blev fornyet 1775-77 af A. Kirkerup for J.F. Classen. Godset omfatter bl.a. Næsgård og har siden 1792 tilhørt Det Classenske Fideikommis.
Det Classenske Fideicommis er en velgørende institution underlagt loven om erhvervsdrivende fonde.
Fideicommissets årlige overskud benyttes til velgørenhed og andre almennyttige formål.
Protektor for fonden er Hendes Majestæt Dronningen.
Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse med titel af direktion.
Det Classenske Fideicommis ejer godserne Corselitze herunder Næsgaard på Falster samt Fuglsang og Priorskov på Lolland.
Corselitzes historie
Generalmajor J.F. Classen
Johan Frederik Classen
Født i Kristiania 1725 som søn af en organist. Han tog teologisk embedseksamen som 19 årig, men udnyttede ikke sin eksamen.
Da Frederik V besøgte Norge fem år senere var Classen med i kongens følge og havde allerede da forbindelse til handelsfolk der. Kort efter optrådte han som leverandør af krigsmateriel, især som repræsentant for et kanonstøberi. Han leverede mange våben og andet materiel, som Danmark dengang ydede til Algeriet.
Inden han var 30, havde han tjent så meget, at han kunne købe en stor lystgård ved Østerport i København, og han var udnævnt til kancelliråd.
Han forstod hele livet at knytte sig stærkt til kongen og de ministre, som til enhver tid var de ledende i regeringen.
Frederiksværk
I 1756 skænkede kongen ham - sammen med købmanden Fabritius - Agatmøllen, som lå ved Arresøens udløb i Isefjorden. Her lavede de - med støtte fra staten - et krudtværk og senere et støberi af metalkanoner. Stedet blev kaldt Frederiksværk.
Året efter blev han Generalkrigs- og Ammunitionskommissær med rang af Justitsråd, i 1760 med rang af oberst. I 1761 trak Fabritius sig ud af Frederiksværk, kongen købte hele virksomheden, og Classen fortsatte som direktør.
Nogle år senere overvejedes det at skænke Frederiksværk til Classen, men en så stor gunst vakte opmærksomhed. Der blev nedsat en kommission, som besluttede, at han kunne købe Frederiksværk for 100.000 rigsdaler.
I 1770 fik han hele leverancen af krudt og kanoner til Landetaten, og med årene voksede virksomheden til at omfatte bl.a. en ny vandmølle, teglværk, vognfabrik, voksdugsfabrik, fajanceovnsfabrik, vokslysestøberi, gørtlerværksted, guldsmedeværksted og rebslagerbane.
Der var stort behov for arbejdskraft. Classen fik efterhånden rådighed over bøndergårdene i fire landsbyer og fik senere oprettet to hovedgårde ved Frederiksværk. Desuden grundlagde han det nærliggende fiskerleje Liseleje.
Corselitze
Han begyndte at engagere sig i jordbrug og fik i 1768 skøde på Corselitze og Carlsfeldt på Falster. Godserne var 2 år forinden solgt på en auktion over det falsterske krongods til Classens nære ven, Prins Carl af Hessen.
Hovedbygningen på Corselitze blev i 1775-77 sammen med anlæg af park og alleer gennemgribende restaureret. Classen udfoldede stor aktivitet på gårdene med landbrug, kvæg- og fåreavl, skovbrug osv.
Han giftede sig i 1783 med den ti år yngre baronesse Anne Elisabeth Iselin, en niece af Fabritius. Hun havde 2 gifte døtre fra ægteskabet med afdøde baron Iselin. Generalinden døde i 1786 efter mindre end 3 års ægteskab med Classen.
Det Classenske Fideicommis
Classen ejede et stort bibliotek. Ved hans død omfattede det 20.000 bind inden for mange videnskaber - en stor samling mineraler og mange instrumenter, ligesom han var meget interesseret i musik og havde en stor samling noder.
Classen var gennem mange år plaget af gigt og var den sidste tid meget forpint. Da han døde i 1792 stod han som en af landets store, med titel af generalmajor, storkorsridder af Dannebrog og med prædikatet Excellence.
Dagen før Classens død d. 24.3.1792 udfærdigedes et codicil til Classens testamente, der bestemte, at hans formue skulle tilfalde en stiftelse. Der blev oprettet legater til fordel for hospitaler, skoler og stiftelser samt til bønderne på hans godser, og der var en bestemmelse om oprettelse af en agerbrugsskole. Herudover skulle overskuddet anvendes til velgørende formål efter følgende regler:
- at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste
- at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for landets Vel,
- at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed."
Opgørelsen af boet efter Classen tog knap 4 år og kunne da gøres op til en samlet nettoformue på 1.000.000 R.dlr.
Classens indbo m.v. var forinden afhændet, ligesom det testamentarisk var bestemt, at Frederiksværk skulle videreføres af Prins Carl af Hessen mod betaling af en årlig Frederiksværkafgift.
Geheimeråd P.H. Classen
Geheimeråd P. H. Classen
Den første direktion for Fideicommisset godkendtes af Kongen i 1796 og bestod af 3 personer.
Indtil sin død i 1825 var generalens bror geheimekonferenceråd P. H. Classen den drivende kraft i Fideicommissets direktion som administrerende direktør.
P. H. Classen gav afkald på de fordringer han havde i broderens testamente og lod efter sin død sin betydelige formue indgå i Fideicommisset.
Det var ligeledes P. H. Classens fortjeneste, at der i 1799 oprettedes "En agerdyrkningsskole for gode subjekter af bondestanden" på Næsgaard.
Classenfamilien var i 1800-tallet desuden repræsenteret i direktionen ved generalens fætter Michael Classen samt dennes søn Geheimeråd P. H. Classen (den yngre).
P. H. Classen boede en stor del af sit liv på Corselitze og var initiativtager til størstedelen af Fideicommissets lokale velgørenhedsaktiviteter såsom oprettelse af husholdningsskoler, børnehjem og asyler. Classen var ligeledes ansvarlig for, at uddannelsen af landmænd på Næsgaard efter 1849 for alvor blev en realitet efter, at skolen de første 50 år havde fungeret som en slags forsøgsgård.
I 1800 tallet solgtes i alt 161 gårde og 242 andre bygninger efter fæstegårdenes overgang til frit eje.
Kanonstøberiet med et utal af tilhørende virksomheder samt bøndergods og hovedgården Arresødal ved Frederiksværk blev efter de testamentariske bestemmelser ligeledes bortsolgt.
Det sidste større salg på Falster fandt sted i 1917 med salget af Carlsfeldt, Vestergård og Kongsnæs.
Fuglsang hovedbygning
I 1947 overdrog fru Bodil de Neergaard Fuglsang og Priorskov godser på Lolland til Fideicommisset. Ved overdragelsen overtog Fideicommisset lån og pensionsforpligtelser samt øvrige hæftelser på godserne, og der oprettedes et restpantebrev på 1.313.605,55 kr., som skulle afdrages med 70.000,- kr. om året til fru Neergaards død.
Fru Neergaard forbeholdt sig ret til fortsat ophold på godset, som hun ville lede uden indblanding fra anden side "alt skulle gå uforandret.....", som det udtryktes.
Efter fru Neergaards død i 1959 overførtes godsadministrationen til Corselitze.
I 1970 samledes hele Fideicommissets administration på Corselitze da Hovedadministrationen i Fideicommissets ejendomme i Amaliegade 40 og 42 i København blev nedlagt.
Corselitze sommeren 1915. Louis Emil Wulff sidder bagest i midten med stråhat. Hans hustru Anna (1854-1919) er stående, mens datteren Hertha (1891-1946) sidder forrest til højre i billedet. Foto: Harriet Wulff (1884-1919) .
........................................................................................................................