Demokrati betyder folkestyre. Ordet stammer fra græsk (demos
= folk, kratein = at styre/herske).
I et demokrati vælger folket nogle personer til parlamentet – i Danmark til
Folketinget - som vedtager landets love.
Ethvert demokrati har regler for, hvordan parlamentet bliver
valgt, hvordan regeringen dannes, og hvad staten kan bestemme på vegne af den
enkelte borger. De regler kaldes en forfatning. Forfatningen i Danmark hedder
grundloven.
Demokrati: folkestyre;
styreform der bygger på ideen om selvstyre: beslutninger bør træffes af de
mennesker som påvirkes af dem i overensstemmelse med flertalsprincippet, men
med hensyntagen til mindretals synspunkter. Ved direkte demokrati træffes
beslutningerne gennem direkte afstemning, fx folkeafstemning, ved indirekte
eller repræsentativt demokrati af valgte repræsentanter.
Demokratis funktion forudsætter retssikkerhed og lighed for
loven, fri partidannelse , organisations- og ytringsfrihed samt et samfund uden
store sociale uligheder. Tillempningen af demokratis princip kan begrænses til
visse sektorer eller udstrækkes til alle sektorer af samfundslivet. Centralt i
den politiske debat er spørgsmålet om erhvervslivets demokratisering. Industrielt demokrati eller demokrati på arbejdspladsen er et ideal
som kræver at de ansatte i en virksomhed har indflydelse på dens ledelse.
Kravet om økonomisk demokrati dvs.
lønmodtagernes medindflydelse på produktion og investering og medejendomsret
til produktionsmidlerne, tager sigte på at forhindre at demokratiet udhules af
økonomi ske magtgruppers særindflydelse.