Europaudvalgets beretning er det dokument, der udstikker
retningslinjerne og procedurerne for samarbejdet mellem regeringen og
Europaudvalget.
Hovedpunkterne er inddragelse af
fagudvalgene, kontrol med nærhedsprincippet, bedre beslutningsgrundlag og
åbenhed. I alt har Europaudvalget afgivet over 20 beretninger, hvilket kan gøre
det svært at danne sig et samlet overblik. Derfor findes der en konsolideret
beretning, der sammenskriver de gældende regler og procedurer og desuden
fastslår den gældende praksis på centrale områder.