Logo

Fast food – hurtig mad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fast food dækker over en lang række produkter, som fx burger, pizza, pølser, sandwich m.m. Maden er ofte købt og spist uden for hjemmet. Nogle spiser fast food som et mellemmåltid, mens andre spiser fast food til frokost eller aftensmad.
Fast food behøver ikke at være usundt, men er det ofte. Det skyldes bl.a., at maden indeholder meget fedt og måske også sukker. Fx købes en burger ofte som en menu sammen med pommes frites og sodavand, som giver fedt og sukker. Burgermåltiderne er blevet større gennem de senere år, og dermed indeholder måltidet så meget energi, at det bør gælde som et hovedmåltid og ikke som et mellemmåltid.
 
Pizza
Pizzaen er i sin enkleste form – bund, tomatsauce og lidt ost - et udmærket produkt, men ofte serveres pizza med meget ost og fedt kødfyld ovenpå, hvorved pizzaen bliver en kalorierig sag. Deep pan pizzaer har en tykkere bund end den klassiske italienske pizza, men også her kan det fede fyld ende med at gøre pizzaen til en fed sag til trods for den fornuftige brødbund.
Vælger man en pizza godt med ost og fx peperonipølse, bør måltidet suppleres med en salat og grøntsager, og pizzaen bør gælde som et måltid. Undersøgelser af pizzaers fedtindhold i marts 2002 viser, at nogle pizzaer har et fedtindhold på 80 g pr. pizza. Dette svarer til, hvad en voksen mand maksimalt bør spise på en dag.
 
Pølse
Den klassiske pølse med brød er ofte en fed sag, men den fylder ikke så meget i kalorieregnskabet. For at få bare en smule balance i måltidet, bør der som minimum spises to brød til hver pølse, og så skal pølsen være kogt og ikke ristet og svøbt med bacon. Der findes nogle pølser på markedet, der har et lavere fedtindhold, som kan være et godt alternativ. Chek varedeklarationen
 
Sandwich
Der er i de senere år dukket sundere fast food alternativer op, navnlig i de store byer, fx sandwichbarer. Her serveres brød fyldt med fx kylling og salat, hvilket er et udmærket måltid, så længe salaten ikke er sauceet ind i fed dressing, og der ikke er masser af ost som fyld. Hvis du er i tvivl, så spørg om dressingen er lavet af mayonnaise eller creme fraiche. Hvis den er, så begræns mængden eller bed om en sandwich uden dressing. En frisklavet sandwich kan sagtens spises uden dressing. Nogle sandwichbarer sælger også menuer, hvor du får sandwich sammen med fritter og sodavand. Her kommer du ligesom med en burgermenu ofte hurtigt op på et højt energiindtag med meget fedt og sukker, så sandwichmenuen bliver for stor til at gælde som et mellemmåltid.
 
Asiatisk mad - Kineser mad
Udsalgssteder med asiatisk mad (thai take-away, chinabox o.l.) er også en fornyelse i gadebilledet. Ofte serveres ris eller nudler sammen med kød og grønsager. Retterne kan være uden meget fedt, men hvis nudler eller ris er stegt, suger de fedt til sig som en svamp, så begræns de stegte nudler og den stegte ris.
 
Fastfood i supermarkeder
Såvel burger, pølse, pizza som nudelretter kan købes i supermarkedet, så du selv kan lave den hurtige mad. Supermarkedets pizzaer kan have et meget varierende fedtindhold, så styr udenom de fedeste ved at kigge på varedeklarationen. Hvis du ikke kan se energi- og fedtindhold, så vælg pizzaer der ikke svømmer i ost, pølse og fx hvidløgsolie.
Nudelretter har et uhyggeligt svingende fedtindhold, fordi nogle nudler er stegt i olie før de tørres. Du kan ikke se på nudlerne, om de er stegte før de blev tørret, så du bliver nødt til at kigge på varedeklarationen og undgå de fedeste varianter.Forstegte kartofler til pommes frites og lignende fås også i supermarkederne. For at spare på fedtet, er det vigtigt at købe dem, som kan steges i ovn i stedet for i olie.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.596 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her