Fedtstof, brug kun lidt
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at maksimalt 30% af vores energi kommer fra fedt. Det ikke er de enkelte fødevarer der skal have en fedtenergiprocent på under 30, men hele måltidet - måske endda set over en hel dag.
Hvis kosten skal være tilpas mager, bør de fedtstoffer, man selv tilsætter maden, ikke udgøre mere end højst 30 gram om dagen pr. person. Det gælder både det, vi smører på brødet, det vi bruger i den varme mad og olien i salatdressingen. Når der skal skæres ned, må den enkelte gøre op med sig selv, hvor fedtstofferne bedst kan undværes eller bruges i mindre mængde.
40% af det fedt vi spiser, kommer fra fedtstoffer i form af Kærgården, smør, margarine, olie, svinefedt og lignende. Næsten halvdelen af alle voksne spiser mere end 50 g af de nævnte fedtstoffer om dagen. Desuden spiser vi ca. 50 g usynlig fedt i fødteks. kød, mælk og ost og kager.
Valg af fedtstoftype:
Det har mindre ernæringsmæssig betydning, hvilken type fedtstof man vælger, hvis man kun spiser ca. 30 g fedtstof om dagen i form af det, man selv tilsætter. Generelt må det dog anbefales, at man især begrænser brugen af fedtstoffer med et højt indhold af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, det såkaldt hårde fedt.
Indtaget af hårdt fedt bør nedsættes for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Smør, Kærgården og hårde stege- og bagemargeriner er fedtstoffer med et højt indhold af hårdt fedt. Hårdt fedt findes desuden især i fede mælkeprodukter, kød og kager.
Nogle margarinetyper - fødteks. minarine - er tilsat en del vand. Det betyder, at de har et mindre fedtindhold pr. 100 g. De egner sig kun til at smøre på brød.
Læs mere om fedt og den anbefalede fordelingen af mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer her.
Fedtspareråd:
Skrab fedtstoffet på brødet
Undlad fedtstof under smørbart og fedt pålæg, og der hvor det i øvrigt ikke savnes
Kassér stegefedtet
Vælg magre sauceetyper, eller spis kun lidt sauce
Vælg mager dressing, eller skær ned på mængden
Undlad smørklatter på mad, der skal steges eller gratineres i ovnen
Brugernes vurdering
5,0
(
1
stemmer)
Siden er blevet set 1.570 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Bog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.