Logo

flagning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

Flagning. (A) Flagets normale højde i forhold til en lodret flagstang jf. stormflag og stort flag). (B) Flagning på skrå stang. (C) Ved skråt- eller vandret stillet stang kan flagets højde være mere end 1/5 af stangen. (D)-(E) Flagning på halv stang.

 

: visning af flag fra stang, på skibe fra mastetop, flagspil, flagfald på sejl eller under gaffel. Som dansk flag anvendes Dannebrog som stutflag af private og handelsskibe; splitflag føres af flådens skibe og anvendes også af hær, flyvevåben o.a. statsinstitutioner.

Enkelte private institutioner har speciel tilladelse til flagning med splitflag, evt. med initialer eller andet mærke i øverste felt ved stangen; dette kan også forekomme på stutflag. På en fritstående lodret flagstang bør flagets højde alm. være 1/5 af stangens (normalflag), medens højden kan være 1/3-1/2 af længden på en vandret- eller skråtstillet stang, fx på en bygning. Stort flag kan anvendes på officielle flagdage eller ved andre specielle anledninger, stormflag når vejrforholdene tilsiger det. Dannebrog hejses alm. ved solopgang, dog tidligst kl. 8, og nedhales ved solnedgang.

 

Ved flagning på halv stang som tegn på sorg hejses flaget først til tops hvorefter det sættes på halv stang; ved nedhaling føres det til tops inden det hales ned. Ved dødsfald og på langfredag forbliver flaget på halv stang til solnedgang, ved bisættelse hejses det på hel stang efter ceremonien.

 

Private har ingen pligt til flagning; på beboet ejendom kan en Dannebrogsvimpel erstatte et ikke hejst flag og vaje dag og nat.

 

Flagning med fremmede landes flag er forbudt uden Justitsministeriets tilladelse, og ved stævner o.l. hvor fremmede flag vises sammen med Dannebrog, gælder særlige regler. Dannebrog kan med værdighed anvendes dekorativt samt over en kiste inden denne sænkes i graven. Jf. dug; kipning.

 

Artikel billede

 

Der flages med stort flag på følgende officielle flagdage*

1. jan Nytårsdag

28. marts Dronning Ingrid (født 1910)

9. april  Danmarks besættelse (1940)'

16. april Dronning Margrethe II (født 1940)

27. april Arveprinsesse Caroline-Mathilde (født 1912)

29. april Prinsesse Benedikte (født 1944)

5. maj Danmarks befrielse (1945)

26. maj Kronprins Frederik (født 1968)

5. juni Grundlovsdag ('Junigrundlovens ikrafttræden 1849)

11. juni Prins Henrik (født 1934)

15. juni Valdemarsdag ('Dannebrog 1219) og -Genforeningen (1920)

 

Militære flagdage, bl.a.:

2. februar Kampen ved Mysunde (1864)

11. februar Stormen på København (1659) un- der 'Karl Gustav-krigene

2. april Slaget på Reden (1801)

18. april Slaget ved Dybbøl (1864)

9. maj Kampen ved Helgoland (1864)

6. juli Slaget ved Fredericia (1849) under l. 'Slesvigske Krig

25. juli Slaget ved Isted (1850)

4. oktober Stormen på Frederiksstad (1850; nu 'Friedrichstadt) under 1. 'Slesvigske Krig

 

Kirkeårets officielle flagdage

Juledag (25/12)

* Langfredag 2

* Påskedag

* Kristi himmelfartsdag

* Pinsedag

* forskydelige helligdage

 

Officiøse flagdage

1. maj Arbejderbevægelsens internationale fest- og demonstrationsdag (2. 'Internationale 1889)

24. oktober Forenede Nationers dag (FN-pagtens ikrafttræden 1945)

 

'Kilde: Justitsministeriet. 1. Flagning på halv stang indtil kl. 12.00 (evt. 12.02), derefter på hel stang.

2. Flagning på halv stang. Hvis dagen falder sammen med en anden off. flagdag, flages på halv stang.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.043 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her