(Foto: NOAA)
Forskere har fundet 355 gener, som fortæller nye historier
om den organisme, der har givet ophav til alt det liv, der findes på Jorden i
dag.
Dermed er Jesus, Vorherre, Mohammed og alle de andre
religions-figurer nu blot noget befolkningerne tror på og beder til.
Livets fire milliarder år gamle forfader har sandsynligvis
levet ved undersøiske vulkaner. Ny forskning viser nemlig, at den forhistoriske
organisme har været glad for ekstrem varme og levet af hydrogengas.
Alle organismer, som lever på Jorden i dag, deler én fælles
forfader. Denne sidste fælles forfader, som går under forkortelsen LUCA (Last
Universal Common Ancestor), har dermed givet ophav til alle dyr, planter,
svampe, bakterier og de såkaldte arkæer.
LUCA var en encellet organisme, som mindede om en bakterie,
og som man mener levede for fire milliarder år siden.
Nu har forskere lavet et genetisk portræt af denne
forhistoriske organisme, og studiet viser, at LUCA sandsynligvis var meget glad
for varme, at organismen anvendte brint som næring, og at den levede i en
verden uden ilt.
Alle organismer gemmer information i generne
Livet, som vi kender det på Jorden i dag, er opdelt i tre
store grupper. Vi tilhører gruppen af eukaryoter, hvor også alle planter og
alle andre dyr hører til. Gruppen omfatter også encellede organismer og fælles
for os alle er, at vi er lavet af celler med cellekerner.
De to andre grupper er bakterier og de såkaldte arkæer, som
begge er enkeltcellede organismer uden cellekerner. Forskere mener, at disse
grupper er de ældste, og at de på et eller andet tidspunkt har givet ophav til
vores gruppe af eukaryoter.
Det startede altså med LUCA, derfra kom bakterier og arkæer
og først senere opstod de organismer, som skulle give ophav til hele plante- og
dyreriget.
Selvom Jordens mange organismer er vidt forskellige, så har
vi alle tilfælles, at vi lagrer information i vores DNA. Det gjorde LUCA
sandsynligvis også, og derfor kan forskere lede i gener fra bakterier og arkæer
i jagten på de gener, som kunne stamme helt tilbage fra LUCA og dermed give os
information om denne første forfader.
LUCAs gener lever videre i nutidens organismer
Mange forskere har gennem tiden været ivrige efter at lære
LUCA bedre at kende, men det har været svært – ikke mindst fordi bakterier
overfører gener mellem hinanden, sådan at man ikke kan regne med, at to
bakterier har en fælles afstamning, blot fordi de deler nogle gener.
Men nu har forskere fra Heinrich Heine Universitet i
Düsseldorf alligevel fundet nogle gener, som de mener, stammer fra LUCA.
Forskerne søgte blandt mere end 6 millioner gener, som er
samlet i en stor database, hvor andre forskere tidligere har indtastet og delt
gensekvenser fra de bakterier og arkæer, som de har undersøgt.
Først brugte forskerne algoritmer til at inddele de mange
gener i 286.000 beslægtede genfamilier. Derefter ledte de efter gener, som er
fælles for mindst to arter af bakterier og to arter af arkæer.
Og den metode gav pote – forskerne identificerede 355
genfamilier, som altså er bredt tilstede i både arkæer og bakterier, og dermed
mener forskerne, at de også var til stede i vores allesammens fælles forfader,
LUCA.
LUCA var glad for varme og brint
Gener afspejler den måde, en organisme har levet på, fordi
alle organismens evner og tilpasninger til miljøet, den levede i, ligger kodet
ind som gener.
Og de 355 genfamilier, som forskerne fandt frem til, viste
blandt andet, at LUCA var en organisme, som levede i et iltfrit miljø, hvilket
stemmer fint overens med Jorden, som forskere mener den så ud for fire
milliarder år siden.
Derudover fandt forskerne gener, som gav LUCA evnen til at
udnytte brintgas som næring samt et gen, som kun findes blandt organismer, der
lever i miljøer med ekstremt høje temperaturer.
Og derfor mener forskerne, at LUCA har levet ved geologiske
kilder til brint, fx ved undersøiske vulkaner, hvor magma fra undergrunden
interagerer med havvandet, og hvor temperaturen har været høj.
Der er dog diskussioner om, hvor tæt forbundet LUCA er til
det egentlige første liv på jorden, og selvom forfatterne bag artiklen mener,
at deres opdagelse tyder på, at livet opstod i disse ekstreme miljøer, så mener
andre forskere, at livet kunne være opstået i, hvad vi i dag anser som normale
miljøer, og derfra have udviklet sig til at kunne leve som LUCA.
Artiklen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
___________________________________