: det at et menneske bliver gjort fremmed for sig selv, andre mennesker eller ting. Psykologisk kendetegnes fremmedgørelse af isolation, magtes-, menings- og norm-løshed. For den unge K. Marx er fremmedgørelse en sociologisk proces i samfund med en kapitalistisk produktionsform, hvorunder mennesker bliver fremmede for deres egne produkter og mister kontrollen over de kræfter de selv har skabt, fx teknologien, samt at arbejdet forvandles fra skabende mål i sig selv til eksistensmiddel dvs. tvangsarbejde.
Politisk og religiøs fremmedgørelse forekommer ifølge Marx når mennesker overfører deres eget væsens kræfter til abstrakte ideer som fx Staten og Gud.
I 1900-tallet er industrialiseringsprocessen ofte blevet betragtet som årsag til fremmedgørelse både i kapitalistiske og statssocialistiske samfund. I eksistentialismen anskues fremmedgørelse som et ontologisk-etisk problem der følger af menneskets grundvilkår.
Litterært er begrebet fremmedgørelse blevet anvendt i bl.a. Brechts episke teater.
........................................................................................................................