Friedrich II, Frederik den Store
[fri.driç]:
Friedrich I Barborossa, ca. 1123-90: tysk konge 1152, kejser fra 1155. Af slægten Hohenstaufen. Friedrichs mål var at genrejse kejsermagten i italien. I fem felttog søgte han at kue pavemagten og de nord-italienske byer, men led afgørende nederlag ved Legnano 1176. I Tyskland besejrede han 1180 sin største vasal Heinrich der Löwe.
Friedrich II, 1194-1250: tysk konge 1212, kejser fra 1220. Friedrich arvede 1197 Sicilien og Syditalien, et rige som han udvidede til at omfatte store dele af Italien. Dette bragte ham i konflikt med pavemagten og de nord-italienske byer, hvilket undergravede hans stilling i Tyskland hvis opløsning i fyrstestater var i fuld gang. Som leder af 5. korstog lod Friedrich sig udråbe til konge af Jerusalem. Friedrichs sicilianske hof blev, omgivet af tidens lærde, centrum for en egenartet kulturel blomstring, med Friedrich som en slags tidlig, enevældig renæssancefyrste.
Friedrich III der Weise, Frederik den Vise, 1463-1525: kurfyrste af Sachsen 1486-1525. Friedrich blev valgt til tysk-romersk kejser 1519, men tvunget til at frasige sig værdigheden til fordel for Karl V. Friedrich støttede reformationen og beskyttede Luther.
Friedrich III, 1597-1659: hertug af Gottorp fra 1616. Friedrichs udenrigspolitiske samarbejde med Sverige førte 1658 til ophævelsen af Gottorps lensforhold til Danmark.
Friedrich II, Frederik den Store, 1712-86: konge af Preussen fra 1740. Friedrich var repræsentant for den oplyste enevælde, han reformerede retsvæsen, landbrug og undervisning, støttede industri og handel efter merkantilistiske principper, afskaffede religionstvang og tortur og skabte en veldisciplineret og dygtigt organiseret hær, som beviste sin effektivitet i Østrigske Arvefølgekrig 1740-48 øg Preussiske Syvårskrig 1756-63 med Schlesien som territorial gevinst. Ved Polens 1. deling 1772 erhvervedes Vestpreussen. Friedrichs dristige udenrigs-politik gjorde Preussen til europæisk stormagt. På lystslottet Sanssouci ved Potsdam samlede han en kreds af lærde og åndrige personer, bl.a. Voltaire og flere berømte musikere. Kulturelt var Friedrich stærkt franskorienteret. Hans efterladte skrifter er vigtige kilder til 1700-tallets europæiske historie. Friedrich var en passioneret fløjtespiller og komponerede selv 121 sonater for fløjte og cembalo. C.Ph.E. Bach var ansat i Friedrichs kammerorkester og J.S. Bach skrev Das Musikalische Opfer over et tema af friedrich.
Friedrich III, 1831-88: tysk kejser og konge af Preussen marts-juni 1888. Søn af kejser Wilhelm I.
........................................................................................................................