Når marken er mejet og høet er høstet skal der festes. Sådan har det altid været i Danmark. Høsten skulle fejres inden Mikkelsdag (29/9), og mange dages hårdt arbejde blev skyllet grundigt ned, samtidig med at den bedste mad kom på bordet.
Høstfesten markerede i det gamle samfund afslutningen på kornhøsten. Den begyndte i slutningen af juli med rugen, så fulgte hveden, byggen og til sidst havren. Høsten krævede alle mand af hus. Kornet blev mejet med le, derefter bundet i neg, stillet i traver og sluttelig kørt hjem. Mændene mejede, pigerne bandt op, og begge køn var med, når negene skulle læsses på høstvognen og af igen hjemme i laden. Det var en lang proces, der varede til ind i september. Ja, den skulle være færdig til Mikkelsdag d. 29. september.
Det var også en travl tid i husholdningerne. Der var blevet brygget øl, købt brændevin og fødevarelagrene bugnede. For i høstens tid var forplejningen extra god og kraftig. Det var hårdt arbejde, men også festligt. Der blev undervejs holdt flere mindre fester, således når høsten begyndte, og første neg blev bundet, eller når mejningen var afsluttet, kaldet opskær. Undervejs kunne karlene finde på at stryge for kål, dvs. at de stillede sig foran husmoderen og sleb (strøg) deres mejetøj og truede med at meje grønkål en ned, hvis der ikke vankede lidt godt. Da grønkålen var vinterens eneste friske grønsag, måtte madmor diske op med æbleskiver og en dram for at redde vinterens forråd.
Det sidste læs korn, der blev kørt ind, blev fejret med en lille fest. Ofte var det sidste neg pyntet, og det blev gemt til den store høstfest, der fandt sted op til Mikkelsdag. Kornneget kom med til bords, og den pige, der havde bundet det, dansede første dans med det. Til den store høstfest var alle, der havde deltaget i arbejdet indbudt og det med kone og børn. Laden var pyntet med guirlander, neg og blomster, og spillemændene hyret.
Traktementet varierede fra egn til egn. Med få undtagelser var der ikke særlige høstretter, men der blev disket op med den festmad, som også brugtes ved andre lejligheder. Det var oprindelig kogt klipfisk med sennepsdyppelse og derefter grød kogt på mælk enten sødgrød eller risengrød. I anden halvdel af 1800-tallet vandt en ny festret frem: oksekødsuppe med boller og efterfølgende det kogte oksekød med peberrodssauce. Der blev serveret øl, brændevin, æblemost og senere på aftenen punch og æbleskiver.
Mikkelsdag den 29. september var afslutningen på høsten og det var skiftedag for mange karle og piger. I de gode kornegne, først og fremmest Lolland-Falster, blev der til denne lejlighed bagt et særligt brød, mikmuskage (Mikkelmessekage) , store runde hvedebrød, bagt med gær, smør, sukker, kardemomme, æg og rosiner og pyntet med sukker. Alle tjenestefolkene og andre, der havde deltaget i høsten fik et sådant brød. Det tog man med sig hjem, det var en del af lønnen.
Høstfesten ændrede karakter i takt med at kornhøsten blev mekaniseret. Det begyndte med mejemaskinerne i slutningen af 1800-tallet. Så fulgte selvbinderne, senere - efter Anden Verdenskrig - traktorerne og endelig mejetærskerne. Der skal ikke mange mand til en moderne kornhøst, men derfor er den jo lige vigtig.
l løbet af 1900-tallet blev det almindeligt, at flere gårde slog sig sammen om et høstgilde i forsamlingshuset. Også i dag er forsamlingshuset ramme om en høstfest, men det er ikke længere en del af gårdenes økonomi. Nu er det sammenskudsgilde for sognets beboere, uanset om de har tilknytning til landbrug eller ej.
Også i byerne holdes der fester, der kaldes høstfest. Det kan være i institutioner, virksomheder, beboergrupper eller foreninger. Det er ikke længere en fest båret af en fælles arbejdsindsats, men en måde at markere på, at der nu - efter sommerferien - atter er samling på tropperne. Og så er det jo i øvrigt altid en god ide at holde fest i august og september, de to måneder hvor råvarerne er allerbedst og tilmed billigst.
Høstfestmenu 2005:
Klipfisk med rødbeder og majroer marineret i sennep og brombær ristet med estragon
Oksekød med peberrodssauce og kartofler samt gulerødder, bønner og korender marineret i æblemost
Flydende æbleskiver med blåbærsyltetøj krydret med ahomsirup og rødvin
- og til sidst på aftenen - eller natten "Skrub-af-suppe" - Klarsuppe med 3 x boller (se opskrifterne i MadABC.dk)
Høstfestmenu 2005 er en skøn blanding af, hvad der har været tradition for at servere til høstfester gennem årene. God gammeldags mad, piftet lidt op til nutidige smagsløg. Men det er mad, der kræver planlægning og god tid. Når det så er sagt, og maden er lavet, er det ganske nemt at være vært, for det meste er tilberedt på forhånd. Så afsæt fx dagen før festen og samme dags formiddag til madlavning, så er der god tid til selv at nyde festen og maden sammen med alle andre i "høststemning".
To dage før: gør alle indkøb og udvand klipfisken.
Dagen før: kog suppen, tilbered 3 x boller og brombærsyltetøj.
Samme dag: kog klipfisken, mariner majroer og rødbeder, rist brombær, vask kartofler, mariner gulerødder og bønner, tilbered saucen, men vent med at tilsætte peberrod, tilbered beignet og "kog" æbleskiverne.