lystfiskeres liner har forskellig tykkelse og er lavet af forskelligt materiale, men fælles for dem alle er, at de måles i "brudstyrke".
For et par år siden lå vi nordøst for Læsø og fiskede efter torsk fra det gode skib "Gittemin".
Vi anvendte snører, der havde en brudstyrke på 50 kilo. Pludselig fik vi et voldsomt hug, og linen hvinede af hjulet. Da vi bandt linen fast til en klampe ombord, blev den sprængt som et piskesmæld. Der sad ganske givet en helleflynder i den anden ende.
Den antagelse fik vi jo aldrig bekræftet, men da vi berettede hændelsen for en gammel fisker i Østerby Havn samme aften, fortalte han, at mange af havnens fiskere havde haft lignende oplevelser, når de røgtede deres langliner i den dybe del af Kattegat ovre mod svenske kysten. Adskillige store helleflyndere var blevet i dybet, fordi fiskerens line var sprængt, og her taler vi om brudstyrker på langt over 100 kilo.
Hvor store kan helleflyndere da blive? Ja, nu om dage med det intensive trawlfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat bliver hovedparten af de unge helleflyndere fanget, før de er fuldt udvoksede og når derfor maksimalt en vægt på godt 100 kg, men i "gamle dage" blev der landet helleflyndere på fiskeriauktionerne i Skagen, Hirtshals og Hanstholm med længder på over 3 meter og vægte på mere end 300 kg. Så store individer er meget gamle og vil være mellem 40 og 50 år.
Langsom vækst
Helleflynderen er klart vor største fladfisk. Det er en udpræget rovfisk med en alenlang spiseseddel: torskefisk, sild, tobis, panserulk, dybhavsrejer, jomfruhummere og ottearmede blæksprutter er de mest almindelige fødeemner, men man har i nyfangne helleflyndere tillige fundet havfugle, navnlig alke, i maven på dem. Nogen kostforagter er den så sandelig ikke.
Helleflynderens største problem med at overleve som bestand i de nordiske farvande er dens uhyre langsomme vækst. Den bliver sent kønsmoden. Først i 7-18 års alderen vandrer de til gyde pladserne for første gang, og på mange måder kan hunnerne i Skagerrak og langs den norske vestkyst sammenlignes med mennesket: De er først kønsmodne 12-13 år gamle ved cirka 135 centimeters længde og med en vægt på cirka 35 kg. Desværre er mange af dem blevet fanget, inden de når så langt i udviklingen.
Eftertragtet fisk
Helleflynderen hører til de fisk, der er hårdt ramt af moderne tiders intensive fiskeri. Dels vokser den langsomt og bliver sent kønsmoden, dels er den stærkt efterstræbt på grund af sit værdifulde kød.
Tidligere var selv ret store eksemplarer almindelige i Kattegat, men i dag er det næsten udelukkende ganske unge eksemplarer, der fanges i dette farvand.
De danske fangster er små og ligger på kun cirka 100 tons årligt, men blandt fladfiskene har kun pighvarre og tunge højere noteringer på fiskeriauktionerne. Kødet har nemlig altid været eftertragtet, og i gamle dage var skibe på langfart ofte provianteret med rækling, der er tørrede strimler helleflynderkød. Den dag i dag er rækling et efterspurgt lækkeri på Island.
Helleflynder er en kveite i Norge, en halibut i Storbritannien og på de franske markeder efterspørges en flélan.
I køkkenet
Helleflynderen er en delikatesse i England og i de skandinaviske lande - ikke mindst i Norge - men mærkværdigvis ses den sjældent på menukort i Frankrig.
Som med så mange andre fisk foretrækker vi også små helleflyndere, men da selv de små er ganske store, er det blevet almindeligt, at fiskehandlerne sælger helleflynder i skiver skåret på tværs af fisken, ligesom laksekoteletter. Det betyder, at køkkenarbejdet er reduceret til næsten ingenting: Fisken skal blot skrabes på skindet, skylles i koldt vand og duppes tør i et klæde eller i køkkenrulle.
Helleflynderen er en herlig fast fisk, men den er måske nok lidt sart og flygtig i smagen. Derfor bør man behandle den med varsomhed, og den bedste måde at tilberede helleflynder på er efter min mening at pochere den i en god fond og derefter servere den med den siede fond, en kogt kartoffel, hårdkogt, hakket æg og hakket bredbladet persille. Det er vigtigt, at fonden er af god kvalitet, da fisken har det med at suge smag og væde til sig.
Vi har naturligvis også prøvet at stege den, men da resultatet var middelmådigt, er vi vendt tilbage til pocheringen, og når det skal være lidt finere madlavning, serverer vi den pocherede helleflynder i en persillesuppe med champignon og porre.