heraldik

Stik efter miniature fra 1300-tallets begyndelse; ridder med banner i skjoldets hovedfarver (vigtigste "farve" og "metal", her kun rød og gul).

heral'dik: læren om våbenmærker og -skjolde. Skikken med at bemale skjolde med farvede mærker og anbringe plastisk udformede figurer på hjelmene stammer fra tiden kort efter 1100 og tjente oprindelig til identifikation af de rustningsklædte krigere. Skikken bredte sig hurtigt over Europa, hvor våbenmærkerne blev arvelige i adelsslægterne, og en særlig heraldisk stil opstod med tydelig dekorativ stilisering. Jf. alliancevåben, blasonering, liberifarver, targe, tinktur og våben, samt de enkelte danske primær- og amtskommuner; konge- og statsvåben, se også: flag.

Oldenborgernes våben (som er det danske kongehus' stamvåben; med rødt og gult (guld) som hovedfarver; disse har været anvendt af postvæsenet (se fx postkasserne) siden slutningen af 1600-tallet, da distribution af post blev overdraget til Christian Gyldenløve.

Den tyske hertug af Brieq med våbenskjoldets figur på kjortel, hjelmklæde og hestens skaberak, samt som hjelmfigur; liberifarver: sort og gul(d). Koloreret træsnit i Den Gyldne Vlies' våben bog fra midten af 1400-tallel.

Heraldisk terminologi vist vha. Otto von Bismarcks våben som tysk fyrste: a. våbenskjold; b. skjoldmærke, våbenfigur; c. hjelm; d. hjelmklæde; e. vulst; født hjelmfigur, hjelmtegn; g. skjold holder; h. banner; i. krone; k. våbenkappe; l. devise.

1-21: Eksempler på deling af våbenskjoldet og heraldiske figurer: 1. lodret delt; 2. vandret delt; 3. skrådelt; 4. skråt firdelt; 5. firdelt, kvadreret; 6. gaffeldelt; 7. to gange lodret delt; 8. to gange vandret delt; 9. to gange skrådelt. 10. eksempel på skurer eller snit: tindeskure; 11. skaktavlet; 12. rudet; 13. (sort) bjælke; 14. (sort) pæl, stolpe; 15. (sort) skråbjælke (dekster); 16. (sort) sparre; 17. to (evt. tre) pæle (tilsvarende for fig. 13, 15, 16); 18. (gul) spids; 19. (rød) omvendt spids; 20. (sort) skjoldhoved; 21. (sort) skjoldfod.

Heraldik. Våben for grever og komtesser af Rosenborg. Firdelt hovedskjold med gående løve og tre hjerter i 1. og 4. felt, borg under rose i 2. og 3. felt; kronet midterskjold med to bjælker. På hjelmene grevekroner med hjelmfigurer for hhv. midterskjold og hovedskjoldets 1. og 4. samt 2. og 3. felt: vesselhorn med bjælker, halv løve og borg under rose.

Hjelmklædets udvikling fra gotik til 1700-tallets stilarter, herunder eksempler på forskellige skjoldmærker og hjelmtegn samt hjelmtyper: tønde- eller kedelhjelm (A). stikhjelm (B). trallehjelm (C-D) og visirhjelm (E).

........................................................................................................................