: hovedgård mellem Nyborg og Svendborg. Kendt fra 1100-tallet.
Hovedbygningen er opført for Johan Friis, måske af Martin Bussert, som
enkelthus med firkantet trappetårn og to hjørnetårne; nederste stokværk fra ca.
1538, øverste fra ca. 1550 med vægtergang og pragtfulde rundbuegavle i
renæssance efter tysk eller veneziansk forbillede. Hjortesalens kalkmalerier
fra ca. 1550 viser samtidige hverdagsscener.
Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager
Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn. Den nævnes i 1200-tallet som krongods i Kong
Valdemars Jordebog. Johan Friis lod i årene 1538-1550 opføre den nuværende
Hesselagergård, og gården blev i slægtens eje til 1682, hvor den blev frasolgt.
Johan Friis var kongens mand. Han er et glimrende eksempler
på de herremænd, der gennem de næste 150 år stod i spidsen for den danske adel,
der opførte en lang række gårde, hvoraf Hesselagergård er et fornemt eksempel.
Ved reformationens indførelse i 1536 var det Johan Friis og Mogens Gøye, der
stod i spidsen for det protestantiske parti. Som rigets kansler var Johan Friis
Danmarks mægtigste mand i Christian 3. og Frederik 2.'s regeringstid.
I 1700-tallet skiftede Hesselagergård ofte ejer, til den i 1802
blev købt af den borgerlige Dons-familie, der ejede den til 1904. Medlemmer af
familierne Friis og Dons ligger begravet i Hesselager kirke bag kirkens kor.
I 1904 blev Hesselagergård erhvervet af de friherrelige von
Blixen-Finecker, og den drives i dag som et moderne landbrug. Såvel drift som
bygninger er velpassede, og hovedbygningen har gennemgået grundige
restaureringer i 1900-tallet. Under 1. verdenskrig under ledelse af H.
Bojsen-Møller og Ole Søndergaard, hvor hovedbygningen blev afrenset for 1700-tallets
hvide puds. I 1950'erne gennemførte Nationalmuseet en gennemgående restaurering
under ledelse af H.H. Engqvist og G.M. Lind. Igen i 1990'erne, hvor Engqvist
medvirkede til den endelige restaurering af Hjortesalen.
Hesselagergård Gods med Strandgården er på 551 hektar. Ejer
er Henrik baron von Blixen-Finecke.
Hesselagergård i slutningen af 1800-tallet
Ejere af Hesselagergård:
(1445-1475) Henrik Friis
(1475-1503) Otto Henriksen Friis
(1503-1522) Jesper Henriksen Friis
(1522-1570) Johan Jespersen Friis
(1570) Henrik Jespersen Friis
(1570-1610) Niels Henriksen Friis
(1610-1642) Tønne Nielsen Friis
(1642-1658) Niels Tønnesen Friis
(1658-1679) Ingeborg Parsberg gift Friis
(1679-1682) Ingeborg Parsbergs dødsbo
(1682-1702) Poul Zachariassen Grønneval
(1702) Inger Margrethe Poulsdatter Grønneval gift Buchholtz
(1702-1726) Niels Rasmussen Buchholtz
(1726) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
(1726-1750) Lorens Baggesen
(1750-1764) Øllegaard Nielsdatter Buchholtz gift Baggesen
(1764-1798) Niels Baggesen
(1798-1802) Johan Frederik Friis
(1802-1819) Simon Andersen Dons
(1819-1850) Andreas Simonsen Dons
(1850-1888) Simon Andreasen Dons
(1888-1895) H.H. Møller
(1895-1904) Andreas Simonsen Dons
(1904) Carl Vilhelm Behagen Castenskiold
(1904) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift baronesse von
Blixen-Finecke
(1904-1942) Vilhelm Carl Anna Otto Gunnar Axel baron von
Blixen-Finecke
(1942-1944) Bertha Henriette Marie Castenskiold gift
baronesse von Blixen-Finecke
(1944-1955) Carl August baron von Blixen-Finecke
(1955-1963) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke og Anna
Elisabeth baronesse von Blixen-Finecke gift Møller
(1963-1985) Gustav Frederik baron von Blixen-Finecke
(1985-) Henrik baron von Blixen-Finecke
........................................................................................................................