: sammenfattende betegnelse for de stilarter der vandt international udbredelse i 1800-tallet, bl.a. nygotik (i England udbredt siden o. 1750), nyrenæssance og -barok og nationalromantik; blomstrede i arkitekturen mellem nyklassicisme og funktionalisme ca. 1850-1920. Historicisme var knyttet til tidens store restaureringer af fortidens bygningsmonumenter og tilstræbte stilkorrekthed, men udviklede sig til stilsammenblanding i det enkelte bygningsværk.
Eksempel på historicisme er den nygotiske parlamentsbygning i London (1840-68), Ch. Garniers operabygning i Paris (1861-75) og Vittorio Emanuele-monumentet i Rom (1885-1911). I Danmark er Vilhelm Dahlerup og Ferdinand Meldahl repræsentanter for historicisme; Martin Nyrop hører til historicismes nationalromantiske periode. Socialvidenskabeligt anvendes termen historicisme om troen på eksistensen af overordnede historiske udviklingslove, fx om Karl Marx's teori om klassekamp som en drivkraft i historien.
........................................................................................................................