(af fransk
impression: indtryk): retning i malerkunsten der opstod i Frankrig o. 1870 og
dyrkedes af bl.a. Degas, Manet, Monet, Berthe Morisot, Pisarro, Renoir og
Sisley. En udstilling i Paris 1874 vakte stor skandale og malerne fik øgenavnet
impressionisterne efter titlen på et billede af Monet, Impression, soleil
levant (1872). At gengive sol, lys og luft i den stærkeste koncentration var et
fælles mål for impressionisterne, der malede med korte pletagtige penselstrøg i
lyse, kontrastrige farvetoner, uden interesse for detaljer, fast form og
konventionel komposition. Den litterære impressionisme udgik fra Frankrig o.
1870. Dens digtere søgte at nuancere detaljen og gengive umiddelbare
sanseindtryk. Som eks. fra dansk litteratur kan nævnes J.P. Jacobsen og Herman
Bang. Musisk impressionisme kendetegnes af understregning af det klanglige
element ved en sløring af de harmoniske funktioner og en afspændt rytmik;
hovedskikkelsen er Claude Debussy.
Claude Monet: Katedralen i Rouen (1894).
Edgar Degas: Absinten (1876).
Auguste Renoir: Ode til blomsterne (1903-09) - Alle tre
malerier i Musée d'Orsay i Paris (tidligere i Jeu de Paume).
........................................................................................................................