Logo

Københavns grundlægger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Historiebøger om København skal skrives om

Absalon grundlagde København. Det er ren barnelærdom for de fleste. Men nu kan DR-programmet Detektor fortælle, at det der står i nogle af folkeskolens historiebøger er en myte. Én af historiebogsskriverne erkender, at bøgerne nu skal skrives om.

 

Ikke blot et fiskerleje

Både skoleelever og Københavns turister har i mange år fået fortalt den velkendte historie om biskop Absalon: I 1167 fik han overdraget det lille fiskerleje Havn af Kong Valdemar.

Absalon byggede her en borg, hvilket blev starten på byen København. Som det første af en række mytetjek om Danmarkshistorien ser DR-programmet Detektor nærmere på Absalons betydning for Københavns fødsel, der viser sig at være overvurderet.

Gennem udgravninger i København gennem de seneste 10 år, og særligt i metroudgravningen, har arkæologer fundet tydelige spor efter en tidligere herres by, der var meget mere end et fiskerleje. Blandt andet har man fundet spor efter huse, kirkegårde og to kirker i området mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv.

Ifølge museumsinspektør ved Københavns Museum, Hoda El-Sharnouby, skal man ikke forklejne Absalons betydning for udviklingen af København, men grundlæggelsen kan man ikke kreditere Roskildes biskop.

- Når han nu får æren for at have grundlagt København, så er det et spørgsmål om, at det er blevet lidt af en myte. At Absalon har haft en betydning for København, det er der slet ikke nogen tvivl om. Han har haft en stor betydning. Men der har været en anden herre i byen, inden han kom. Og det er så den herre, vi begynder at finde spor af i arkæologiske undersøgelser, siger Hoda El-Sharnouby.

Ifølge El-Sharnouby har der i dagens København faktisk ligget hvad man kan kalde en by allerede i 1000-tallet, altså omkring 100 år inden Absalon kom til.

 

Bøgerne skal skrives om

Detektors myte-tjek får nu konsekvenser for skoleelevernes historieundervisning. Det fortæller Søren Elmerdahl-Hemmingsen, der er medforfatter til den i folkeskolen flittigt brugte bogserie "Klar, parat, historie!".

Her er Absalon beskrevet som Københavns grundlægger i bøgerne til både 4. og 5. klassetrin, men det skal ændres ifølge Søren Elmerdahl-Hemmingsen, der er medforfatter til bøgerne.

- Der kommer fremover til at stå, at man ofte har regnet Absalon for Københavns grundlægger, men at det faktisk ikke er rigtigt. Det vil vi bruge til yderligere at lære eleverne om kildekritik, for det er udmærket at de lærer, at der findes fejlagtige myter, siger Søren Elmerdahl-Hemmingsen til Detektor.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 733 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her