: hovedgård ved Kalø Vig; oprindelig ladegård for Kalø Slot.
Trefløjet hovedbygning i bindingsværk fra 1700-tallet, senere ombygget; jagthus
opført 1898 af Hack Kampmann. I tysk eje 1825-1945, derefter konfiskeret af den
danske stat. Rummer Miljøministeriets Vildtforvaltning, Vildtforvaltningsskolen
samt en afdeling af Danmarks Miljøundersøgelser.
Jagtslottet fra 1899 beliggende bagved hovedgården
Kalø Hovedgård
Kalø Hovedgårds beliggenhed
Kalø Hovedgård eller Kalø Ladegård er en herregård,
beliggende uden for byen Rønde i Bregnet Sogn, Syddjurs Kommune.
Krongods
Kronens jorder på det sydlige Djursland hørte indtil enevældens
indførelse i 1660 under Kalø Len. Godset blev styret fra Kalø Slot, hvortil der
var bygget en ladegård til godsdriften. I 1672 forærede kong Christian 5. alle
Kaløs bygninger til sin halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, der havde brug for
byggematerialer til opførelsen af sit palæ i København (Charlottenborg). Kronen
solgte 1690 Kalø til greve Conrad Reventlow. I de følgende 250 år var Kalø nu i
privat eje.
Den nye ladegård
Reventlows svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff fik i
begyndelse af 1700-tallet opført en ny ladegård, men nu placeret langt fra den
oprindelige nede ved Kalø Vig. Hun var meget rig på godser og havde ikke behov
for en prangende hovedbygning på Kalø. Der blev i stedet opført en trelænget
hovedbygning til inspektøren, samt heste- og kostalde og en stor lade. Det hele
opførtes i bindingsværk. Af herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø oprettede
hun Stamhuset Frisenvold. Dette gik i arv i slægten indtil Christian Heinrich
August Hardenberg-Reventlow i 1798 fik tilladelse til nedlægge stamhuset og
sælge Kalø. År 1800 blev den så solgt til birkedommer Morten Friederich
Leemeyer og Erik Christian Müller. Fra 1803 var Leemeyer eneejer. Familien
Leemeyer sad inde med Kalø indtil 1825, hvor den købes senator Martin Johan
Jenish fra Hamborg. I det følgende 120 år var slægten Jenish besiddere af Kalø,
som de nærede stor kærlighed for. I 1898-99 opførtes det smukke "Jagtslottet"
ved arkitekt Hack Kampmann, som familien kunne anvende, når de kom op til Kalø
fra Hamborg.
Staten overtager
Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Kalø konfiskeret
af Staten som værende tysk ejendom. Noget af jorden blev udstykket til
husmandsbrug, samt til oprettelsen af Kalø Landbrugsskole. Hovedbygningen og
jagtslottet er i dag rammen om en afdeling af Institut for Bioscience, Aarhus
Universitet. Godset administreres af Naturstyrelsen, der ligeledes driver det
tilhørende land- og skovbrug.
Ejere af Kalø
Hovedgård
(-1661) Kronen (krongods under Kalø Slot)
(1661-1670) Ulrik Frederik Gyldenløve
(1670-1690) Kronen
(1690-1703) Conrad greve Reventlow
(1703-1739) Benedicte Margrethe Brockdorff gift Reventlow
(1739-1750) Conrad Ditlev greve Reventlow
(1750-1759) Christian greve Reventlow
(1759-1774) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter
komtesse Reventlow gift Hardenberg
(1774-1788) Carl August greve Hardenberg
(1788-1793) Juliane Frederikke Christine Christiansdatter
komtesse Reventlow gift Hardenberg
(1793-1800) Christian Heinrich August greve
Hardenberg-Reventlow
(1800-1803) Erik Christian Müller / Morten Friderich
Leemeyer
(1803-1819) Morten Friderich Leemeyer
(1819-1825) Enke Fru Mette Brendstrup gift Leemeyer
(1825-1827) Martin Johan Jenisch
(1827-1857) Martin Johan Jenisch (søn)
(1857-1881) Fanny Henriette Jenisch (født Roeks) (enke)
(1881-1924) Martin Johan Rücker von Jenisch (grandnevø)
(1924-1933) Martin Johan Rücker von Jenischs dødsbo
(1933-1943) Wilhelm Rücker-Jenisch
(1943-1945)
Johan Christian Rücker von Jenisch
(1945-)
Staten
........................................................................................................................