1813-55: dansk
filosof og digter. I bl.a. Enten-eller
(1843) hævder Kierkegaard at mennesket kan være til på tre helt forskellige
måder: på det æstetiske stadium lever mennesket for øjeblikkets nydelser, på
det etiske stadium for pligtopfyldelsen, mens Gudsforholdet og evighedslængslen
er det centrale på det religiøse stadium. Disse livsholdninger fører ikke
logisk over i hinanden, man kommer kun fra den ene til den anden ved et valg,
et "spring". I sine senere skrifter udvikler Kierkegaard sin
eksistens-filosofi: det, det kommer an på, er ikke tankens indhold dvs. den
objektive sandhed, men den måde hvorpå man tilegner sig den, den energi, alvor
og lidenskab hvormed man tager standpunkt, dvs. den subjektive sandhed, som er
den enkeltes anliggende. For Kierkegaard var sandheden den kristne tro på det
absurde, paradokset: at Gud, den evige, er fremtrådt på et bestemt sted, til en
bestemt tid, som menneske. Denne tro imod forstanden giver den troendes liv en
uhørt spænding. Menneskeligt set bliver det religiøs liv i praksis lidelse. Kierkegaard
fik stor betydning for eksistentialismen.
........................................................................................................................