Knoldselleri

Knoldselleri - Apium graveolens.

Kulturhistorie:
Knoldsellerien stammer fra Europas strandenge, hvor man i dag stadig kan finde vildtvoksende former. Planten blev førhen indsamlet og brugt som lægeplante, hvor den bl.a. blev kendt som et vanddrivende middel. Først herhjemme finder vi omtale af selleri som køkkenurt i 1780, og her omtales planten i en remse hvor toppen anbefales i suppe. I det gamle Ægypten var selleri en sorgens plante. Man plukkede selleriblade og brugte i kranse på grave, og denne skik gik videre til romerne og grækerne - og man sagde om meget syge patienter "han har snart brug for selleri", hvilket betød at døden var på vej. Selleri blev bragt til Norden af abbed Vilhelm, år 1224 og han blev senere kanoniseret af Paven som Danmarks havehelgen. Selleri virker stimulerende på appetitten og både diabetikere og patienter på saltfattig diæt tåler den godt. Den kan bruges i afmagringskure og te af frøene bruges bl.a. mod hudsygdomme. Frisk sellerisaft styrker blodet.

Kærlighedsmiddel
Et gammelt ordsprog siger at dersom kvinden vidste hvad selleri gør ved manden ville hun søge den fra Paris til Rom. Som et effektivt kærlighedsmiddel har sellerien holdt sit indtog i køkkenet og med dette in mente er den blevet kendt over hele verden. Andre gamle ordsprog fortæller at husfreden bevares hvis man husker at have selleri i huset og i Tjekkoslovakiet gav man i gamle dage brudgomme frø af selleri med i giftermålet for at ønske et godt ægteskab.

Dyrkning
Selleri er en rodfrugt der kan dyrkes i danske haver, men den kræver tidlig såning (gerne i februar indendørs) for at planterne kan nå at blive pænt store. Den plantes ud i havens bede når faren for frost er overstået og jorden bør være næringsrig og porøs. Selleriplanter kan også købes som udplantningsplanter og planterne må gødes og vandes godt så de ikke går i stok eller knoldene bliver for små når de skal høstes i løbet af efteråret.

Anvendelse
Inden man høster knolden kan man gå og klippe af den grønne top som grønt drys på maden. En bladstilk i kogevandet ved kartofler eller i en suppe giver god smag. Denne dejlige køkkenurt gavner ved luft i maven og giver beroligende søvn. Sellerifrø har en vis betydning som handelsvare og bruges bl.a. til fremstilling af sellerisalt
Den karakteristiske smag af selleri skyldes æteriske olier og selleri giver retten en sødlig og frisk smag. Selleriolie er også blevet brugt som parfume bl.a. af Cleopatra. Prøv at koge roden til mos og smag til med fløde og lidt muskat. Finriv roden og bland den i en mayonnaisedressing. Skær roden ud i tynde stave og server i salat med druer eller sylt roden i en sød sur lage hvor den er skåret ud i små tern.

Selleripuré med citron.

1 1/2 kilo selleri
saft af 1 citron
3 tsk. fintreven skal af citron.
100 g koldt smør
ca 4 dl kogende mælk

Skræl sellerien og skær den i stænger der koges i vand der knap dækker tilsat citronsaft og reven skal af citron. Når sellerien er mør hældes den igennem et dørslag eller blendes og moses med smør og irøres den kogende mælk. Lad det evt. koge op i gryden mens du rør rundt indtil det har den ønskede konsistens. Pynt med friskreven citronskal og server det til lammekølle, dyreryg eller fisk.