Den kokosnød, som vi køber, er egentlig kernen. Rundt om kernen sidder der et lag fibre dækket af en tynd skal. Alt anvendes og bliver til nytte fx i form af reb, tæpper, børster, skeer og til forskellige kunstneriske formål. Inden i kokoskernen findes frøhviden, der bl.a. rives til kokosflager, og kokosmælken, »Asiens fløde«, som er perfekt i smoothies og i saucer til eksotiske retter. Kokosfedt anvendes til bl.a. margarine og sæbe.
Skulle man strande på en øde sydhavsø, ville kokosnødden (Cocos nucifera) blive ens vigtigste overlevelseskilde, idet den både giver mad og drikke, fibre til tøj, træ til hus, båd, brænde, redskaber, samtidig med at den 20-25 meter høje palme i sig selv giver en befriende skygge. Kokos, der på portugisisk betyder »grinende fjæs«, stammer muligvis fra de sydamerikanske sydhavsøer og har p.gr. af sin evne til at flyde på vand spredt sig med havstrømmene til andre verdensdele. Kokospalmen vokser i dag på enhver tropisk sydhavsø omkring ækvator.
Af frugtkødet fremstilles madolier, sæbe, cremer, foderkager, margarine m.m. Det tørrede frugtkød, der kendes som copra, er en vigtig handelsvare for mange Tredje Verdens Lande, og det er denne del af nødden, der eksporteres. Kokosmelet som vi køber i poser herhjemme er det affedtede kokoskød. En frisk kokosnød skal ikke gemmes for længe efter flækning, idet fedtstofferne hurtigt iltes og derved harskner nødden. Palmin er renset kokosolie. Kokosnødden er en billig fødevare med et højt næringsindhold og burde p.gr. af sin smag og sine mange anvendelsesmuligheder bruges mere i vor madlavning. Dens kød har et højt energiindhold og fordøjes bedre end andre tørre frugter.