Korea, Republikken, Sydkorea [Ko'rea] : stat i Østasien. Gennem Sydkorea
løber en N-S gående bjergkæde, der mod vest falder jævnt til en lavlandsslette.
Klimaet er tempereret med kolde tørre vintre og varme fugtige somre.
Republikken Korea, Sydkorea: 98.859 km2. Hovedstad Seoul,
8,4 mio indb.1980.
• Befolkning: 29,1 mio 1966; 31,5 mio 1970; 40,4 mio 1984,
bestående af mongolsk blandingsfolk beslægtet med kinesere.
• Religion: buddhisme og kungfutsianisme samt 22% kristne.
• Sprog: koreansk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
transportudstyr 18,9; tekstiler 16,4; elektriske maskiner 7,5.
• Vigtigste handelspartnere USA og Japan.
• BNP pr. indb. 1984 $1.998 (DK $ 10.577).
• Møntfod: won a 100 chon.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Opbygningen af den ødelagte økonomi
efter Koreakrigen blev især støttet af amerikansk og japansk kapitaliensk
Landbruget er stadig vigtigste erhverv og beskæftiger 26% 1984 af
arbejdsstyrken. Ca. 25% af arealet er opdyrket og vigtigste afgrøde er ris,
desuden dyrkes byg, hvede og kartofler. Landet er ikke selvforsynende med
fødevarer. Fiskeriet er vigtigt både for hjemmemarked og eksporten; Sydkorea er
ved udenlandsk kapital blevet en af verdens førende fiskerinationer. Betydelige
forekomster af kul og jernmalm; derudover findes mineraler kun i beskedne
mængder. Industrien har stadig hovedvægten på fødevare-, tekstil- og kemisk
industri. I 1980erne desuden stor vækst i data- og den elektroniske industri.
• HISTORIE OG POLITIK. (Historie indtil 1948 se Korea.) - Republikken
udråbtes 1948 med Syngman Rhee som præsident. Det diktatoriske styre
opretholdtes med militær og økonomisk støtte fra USA og udstrakt anvendes af
magt. Efter Koreakrigen undertegnede USA og Sydkorea en forsvarspagt. Et
parlamentarisk styre efter Rhee-styrets sammenbrud 1960 afløstes 1961 af militærdiktatur
efter amerikansk iscenesat kup. Park Chung Hee (præsident fra 1963) blev leder
af det nye styre og han fik ved forfatningsændring 1972 uindskrænkede
magtbeføjelser. 1972-73 førtes forhandlinger med den Demokratiske Folkerepublik
Korea (Nordkorea)om fredelig genforening af de to stater men uden resultater.
Den generelt svækkede amerikanske stilling i Asien efter Vietnamkrigen og
udsigt til tilbagetrækning af amerikanske tropper førte til øget undertrykkelse
af oppositionen. Efter internt opgør myrdedes Park Chung Hee 1979 og general
Chun Doo-Hwan blev fra 1980 præsident. Visse liberaliseringer gennemførtes, men
efter landsomfattende demonstrationer for borgerrettigheder og åbent oprør især
i byen Kwangju 1980, som blev slået ned med magt, skærpedes undertrykkelsen
atter. Oppositionsbevægelserne har fortsat markeret sig op gennem 1980erne, og
anført af studenterne kom det i 1987 til voldsomme demonstrationer og
uroligheder; oppositionen udnyttede situationen til at få gennemtvunget løfter
om reformer, bl.a. indførelse af ny forfatning med direkte præsidentvalg,
frigivelse af politisk fanger og garanti for pressefrihed.
........................................................................................................................