: matematisk defineret afbildning (projektion) af Jordens
overflade på et plan, et kort. Herved opnås ingen nøjagtig gengivelse, og jo
større område der afbildes, desto større bliver projektionsfejlen. Det er dog
muligt at gengive nogle mål i de rigtige forhold; man skelner mellem vinkeltro,
afstandstro og fladetro kort. Kortprojektion inddeles i tre hovedgrupper:
azimutale, koniske og cylinderprojektioner. Hver af disse kan fremstilles
ortografisk, stereografisk eller centralt alt efter om projektionsstedet ligger
uendelig langt væk, i jordoverfladen eller i centrum.
Kortprojektion
(1) Plan- eller azimutal projektion; B berøringspunkt. L
projektionspunkt.
(2) Eksempel på kort med azimutalprojektion.
(3) Gengivelsen er god i berøringsområdet (a), men
fortegningen vokser hurtigt (b).
(4)) Kegle- eller konisk projektion; B berøringscirkel (her
40' n.br.). L projektionspunkt.
(5) Kort med konisk projektion.
(6) God gengivelse omkring berøringscirkelen (a), voksende
fortegning på begge sider (b og c).
(7) Cylinder- eller Mercators projektion; B berøringscirkel
(oftest ækvator), L projektionspunkt.
(8) Kort med Mercators projektion.
(9) Gengivelsen er vinkeltro (med lige kurslinier), men ikke
fladetro (cirkelfladerne a-c er egentlig lige store).
........................................................................................................................