Krak des Chevaliers er en borg i det nordlige Syrien, ca. 60 km øst for byen Homs. Borgen er beliggende øverst på en 650 m høj bakke, og dens mure har en tykkelse på op imod 8 m. Der er syv vagttårne på 8-10 m i diameter, hvormed det er muligt at få et godt overblik over den eneste vej mellem Antiochia og Beirut. Borgen har som et af få steder i verden bevarede eksempler på korsriddernes kunstneriske udfoldelser i form af freskomalerier.
Historie
Området var fra tidlige tider skueplads for mange konflikter mellem de talrige folkeslag, der boede der eller var interesserede i at få magten over området. Der blev derfor opført mange fæstningsværker, som dog alle gik til grunde igen. Blandt aktørerne i området kan nævnes romerne, byzantinerne og ummayyaderne, der alle satte deres kulturelle præg på området. Krak des Chevaliers blev oprindeligt bygget i 1031 til emiren af Aleppo, men under det første korstog i 1099 blev det erobret af korsridderne.
Omkring 1144 blev det givet videre til Johanniterordenen, der efter at have ombygget borgen brugte den som deres hovedkvarter. I forbindelse med ombygningen blev den ved tilføjelse af en ydermur til en koncentrisk borg, og den var den største borg på kristne hænder i Mellemøsten. Der boede 50-60 munke sammen med stormesteren samt op imod 2000 fodsoldater i borgen.
Omkring år 1200 blev området ramt af adskillige jordskælv, der også gav en del skader på borgen. Borgen blev endvidere forsøgt indtaget flere gange af islamiske herskere, men først i 1271 blev beboerne narret til at åbne for Baibars, sultanen af Cairo. Borgen blev herefter benyttet som fæstningsværk til starten af det 19. århundrede, hvor den blev forladt.
Da Frankrig efter 1. verdenskrig forvaltede Folkeforbundets mandat over området, blev der indledt et rekonstruktionsarbejde, og efter Syriens selvstændighed efter 2. verdenskrig blev borgen statsejendom. Den er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste sammen med citadellet Qal'at Salah El-Din, der ligger et stykke vej nord for borgen.
.............................................................................................................