krone

Danske kongekroner, t.v. Christian V's krone (1671) og t.h. Christian IV's krone (1596).

: hovedstykke: oftest af ædelmetal med halv- eller helædelsten. Bruges som tegn på den højeste værdighed. Symbolsk angiver forskellige kroner fyrsters og adels rang; kroner anvendes også symbolsk og dekorativt i heraldik. Jf. =tiara.

Anatomisk: den udragende del af en tand; beklædt med emalje.

Botanik: den eller de bladkranse som i en blomst sidder mellem bægeret og støvbladene; kronbladene er ofte farvede.

krone: dansk og norsk mønt. 1 krone = 100 øre.

den lombardiske jernkrone;

den tysk-romerske kejserkrone;

russisk tsarkrone:

(4) den ungarske Stefanskrone;

(5) den franske kongekrone;

den engelske Saint Edwards krone. Se også tiara.

........................................................................................................................