Mælkesyregæring

Mælkesyregæring er en naturlig konserveringsform kendt fra ældgammel tid. Desværre er mælkesyregæring gået i glemmebogen herhjemme efter, at køleskabet og dybfrysere er blevet hvermandseje. Det er synd, for mælkesyregæring ikke alene konserverer grønsagerne, men leverer også en bakteriekultur, som er gavnlig både for mave og tarm. Mælkesyrebakterien forhindrer forrådnelse i at opstå, ikke bare i de produkter hvori de findes, men også i vores tarm. De giver beskyttelse mod infektioner, og bakterien findes fx også i modermælk.
Det er let at mælkesyregære - bare man er påpasselig med temperatur og hygiejne. Det er desværre svært at opnå et godt resultat med sprøjtede og hurtigt fremdrevne grønsager, derfor skal råvarerne helst være økologisk dyrkede. Næsten alle grønsager kan syrnes fx kål, gulerødder, løg, radisser, majroer, tomater, bønner, pastinakker, selleri m.m. Men man kan også lave blandinger af grønsager og syrne dem. Surkål eller - saurkraut - er det bedst kendte af mælkesyregærede produkter. Surkålen renser mave og tarm og fremmer bloddannelsen. Mange mennesker, der ellers ikke tåler kål, kan spise surkål. En mildere kålsmag fas ved at tilsætte et revet æble.
Man kan mælkesyregære i almindelige sylteglas med patentlåg eller bedre i store lerkrukker (pas på der ikke er blyrester i glasuren). Bedst er de specielt fremstillede krukker med vandlås, der fx kan købes i helsekostforretninger. Alt hvad der skal bruges til mælkesyregæring skal være omhyggeligt rengjort. Sørg for, at alle grønsagerne er skyllet og børstet grundigt, så al snavs og jord bliver fjernet, før de kommes på glas.