Majskorn

Zea mays
Majsen kommer oprindeligt fra Amerika, hvor den var den vigtigste afgrøde for indianerne. Den anvendtes overvejende i moden tilstand, som et kornprodukt, men også anvendelsen af de umodne kolber var kendt. Majs eller ”corn”, som amerikanerne kalder den, er den eneste kornsort, der er hjemmehørende i Amerika. Herfra har den bredt sig til Afrika, Asien, Australien og varmere dele af Europa. Majs fik allerede betydning i Syd- og Østeuropa fra slutningen af 1600-tallet. I Danmark begyndte man at dyrke majs i de sidste årtier af 1900-tallet.

Majskornene findes i flere typer: hestetandmajs (Z. mays identata), flintmajs (Z. mays indurata), som især anvendes til fjerkræfoder, popkornsmajs (Z. mays everta), sukkermajs (Z. mays saccharata), melmajs (Z. mays amylaceae) og waxy majs (Z. mays ceratina). I dag dyrkes næsten udelukkende hybridsorter, som giver større udbytte end normale sorter.

De største majsproducerende lande er USA, Brasilien og Kina. Hovedparten af majs anvendes som foder, og fra en væsentlig del udvindes stivelse og olie. I Mellemamerika og Mellem- og Sydafrika har majs en væsentlig betydning som menneskeføde. I Mellemamerika anvendes den til brød og kager, hvorimod den i Afrika primært spises som grød og fermenterede grødprodukter.

Majskorn anvendes udover til stivelse og olie også til cornflakes, tortillas, popkorn, Maizenamel, majsgryn, polenta og majsgrits (afskallede og knuste majskorn).

Se også majs under grønsager.

Betydning i kosten
Majs indeholder meget af vitaminerne A, B, C, niacin og pantothensyre, mineralerne fosfor, magnesium, zink, kobber og kalium samt af kostfibre.

Opbevaring og holdbarhed:
Korn og mel opbevares bedst i lufttætte beholdere, som glas- eller plasticbeholdere. De har en holdbarhed på ca. 1/2 år ved stuetemperatur (25°C).