Logo

Malaysia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Malaysia

Malaysia. Beliggenhed, vigtigste byer og delstater i Vestmalaysia. (1. Perlis; 2. Kedah; 3. Penang; 4. Perak; 5. Kelantan; 6. Trengganu; 7. Pahang; 8. Selangor; 9. Negri Sembilan; 10. Malacca; 11. Johore.) Malaysia er 7,7 gange større end Danmark.

 

Ma'laysia: forbundsstat i Sydøstasien. Malaccahalvøen er bjergrig i nord, lav og sumpet i syd. Sabah og Sarawak er flade plateauområder med stigende højde mod syd. Tropisk klima med nedbøren fordelt på flere regntider; regnskov.

 

Malaysia: statsforbund, bestående af 13 delstater; 329.774 km². Hovedstad Kuala

Lumpur, 938.000 indb.1980.

• Befolkning: 7,5 mio. 1962; 10,4 mio. 1970; 15,7 mio. 1985, hvoraf knap halvdelen er malajer, 1/3 er kinesere, desuden indere og pakistanere.

• Religion: malajerne er muslimer, inderne, hinduer og kineserne bl.a. buddhister.

• Sprog: malajisk (officielle), engelsk samt kinesisk og tamil.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): olie 29,6; maskiner og transportudstyr 19,0; palmeolie 11,8.

• Vigtigste handelspartnere Japan, Singapore og USA.

• BNP pr. indb. 1983 $ 1870 (DK $ 11.490).

• Møntfod: ringgit a 100 sen.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er det vigtigste erhverv skønt kun 10% af Malaysias areal er opdyrket. Malaysia står i 1984 for 36% af verdensproduktionen af gummi og for 65% af verdensproduktionen af palmeolie. Over 60% af det opdyrkede areal er beplantet med gummitræer. Gummi produceres dels på plantager drevet af europæere eller kinesere, dels på småbrug af malajer. Til eget forbrug dyrkes ris, majs og grønsager, men produktionen dækker kun 60% (1984) af landets eget behov; store mængder ris må importeres. En del kyst- og flodfiskeri. Betydeligt skovbrug med eksport af ædle træsorter. Af minedriften har tin langt den største betydning med ca. 21% (1984) af verdensproduktionen; desuden jernmalm og bauxit. Betydelige olie- og gasforekomster udnyttes på Borneo. Ud over forarbejdning af gummi og tin er industrien kun ringe udbygget.

 

• HISTORIE OG POLITIK. Føderationen Malaysia oprettedes 1963 bl.a. fordi Malaya derved kunne få kontrol med det kommunistisk dominerede Singapore. Den nye statsdannelse der var medlem af Commonwealth mødte stærk modstand fra Filippinerne og især Indonesien der indledte mil. konfrontation med bl.a. guerilla-krigsførelse. Malaysias forsvar støttedes af britiske tropper. 1966 normaliseredes forholdet mellem de to lande. 1965 var Singapore trådt ud af føderationen pga. modsætningsforhold mellem det kinesiske befolkningsflertal og det malajiske, politisk dominerende, mindretal samt i protest mod Malayas overvægt. Indenrigs-politik præget af spændinger pga. kulturelle og materielle modsætninger og blodige sammenstød (1969) mellem kinesiske og malajiske befolkningsgrupper, endvidere modsætningsforhold mellem centralregeringen og Sabah og Sarawak. 1975 indledte kommunistiske guerillagrupper på Malaccahalvøen, dannet o. 1960, en række aktioner samtidig med kommunistisk magtovertageise i Kampuchea og Vietnam. I 1980erne er modsætningerne mellem befolkningsgrupperne vokset. En fundamentalistisk strømning blandt de islamiske malajer kræver islamisering af staten, men et solidt parlamentarisk flertal fastholder en moderat politik, der tager hensyn til de kinesiske og indiske mindretal. Udenrigs-politisk forlod Malaysia fra begyndelsen af 1970erne sin meget pro-vestlige linie og fulgte, bl.a. gennem medlemskabet af ASEAN, en mere neutral kurs med bl.a. anerkendelse af en række kommunistiske stater og diplomatisk forbindelse med Kina. Malaysias vægring ved fra 1979 at modtage bådflygtninge fra Vietnam skyldtes især etniske forhold idet de tusinder af flygtninge af overvejende kinesisk afstamning ville forværre de i forvejen eksisterende interne befolkningsmæssige problemer.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 768 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her