Logo

Mao Zedong, Mao Tse-tung

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mao Zedong, Mao Tse-tung

[mau dzʌ duŋ), 1893-1976: kinesisk politiker og politiske teoretiker. Medstifter af Kinas Kommunistiske Parti 1921, medlem af centralkomiteen fra 1923 og partiformand fra 1935. Statschef i Kinesiske Folkerepublik fra 1949. Mao Zedong tillagde bondebefolkningen stor strategisk vægt for revolutionens gennemførelse, og efter sammenbruddet af det nationale samarbejde med Guomindang 1927 opbyggede kommunisterne revolutionære baseområder i SØ-Kina.

 

Under Den Lange March til Yanan 1934-35 blev Mao Zedong partileder, sluttede 1937 borgfred med Guomindang for at skabe en anti-japansk enhedsfront, men genoptog 1946 borgerkrigen der førte til kommunistisk sejr 1949. I 1950erne var Mao Zedong ledende i den socialistiske opbygning og den politiske afstandtagen til USSR's udvikling efter 1956. Mao Zedongs decentrale økonomiske ideer og politiske massemobiliseringer, bl.a. det Store Spring Fremad 1958, vakte modstand i dele af partiet. Det førte til den Store Proletariske Kulturrevolution 1966-69, hvor Mao Zedongs opfattelse af fortsat klassekamp under socialismen mod faren for kapitalistisk genrejsning sejrede.

 

Mao Zedong var til sin død Kinas ubestridte ideologiske nøglefigur, og hans centrale politiske ideer, Mao Zedong-tænkningen, betragtedes i Kina som en videreudvikling af marxismen-leninismen. Mindre præcist anvendt uden for Kina begrebet maoisme.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 675 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her