: hovedgård S for Viborg. Oprettet 1654 af Jørgen Marsvin,
der opførte hovedbygningen i bindingsværk; udvidet i 1700-tallet.
Marsvinslund, Vium sogn, Lysgård herred, Viborg amt.
Om Bastrup eller Baastrup (Marsvinslund) hører vi første gang i 1453, da en
Mads Brun i Hommelum giver pant i en gård »vdj Bastrup«, og i næste århundrede
ved vi, at den ejedes af Predbjørn Podebusk, der havde købt den af Henning
Kirts enke, Karen Eriksdatter Løvenbalk. Senere blev der retstvist om gården,
og i 1558 dømmer Viborg landsting, at den rettelig bør tilhøre Niels Skeel til
Nygaard i Brusk herred, og kongens retterting kommer senere til samme resultat.
I 1568 synes gården at være beboet af en Jørgen Hansen, der er kendt, fordi han
i dette år får en landstingsdom for, at han ikke var nogen horeunge, al den
stund hans fader Hans Skeel havde haft hans moder hos sig i mere end tyve
vintre, og hun havde haft lås og lukkelse og søgt æde og drikke med ham
åbenbarlig.
Denne Hans Skeel var broder til den bekendte Ingeborg Skeel på
Voergaard i Vendsyssel, og i 1579 indgår hun sammen med sin mor Karen Krabbe,
nævnte Niels Skeels enke, et mageskifte med kronen, hvori indgår bl. a. en gård
i Vium sogn »kaldet Basterup«. En menneskealder senere - i 1617 - mageskifter
kongen gården, der nu kaldes Bastrup og beskrives som en enstedgård med skov
til 12 svins olden og en passelig enemærkesø, til Christoffer Gersdorff på
Søbygaard. Nogle år senere kommer den under Aunsbjerg, og dennes ejer Jørgen
Marsvin lægger gården sammen med andre og opretter 1654 den lille hovedgård
Marsvinslund (8 tdr. htk.), ligesom han lod opføre en smuk hovedbygning i
bindingsværk. Jørgen Marsvin foretog mange penge- og godstransaktioner, men de
syntes ikke at være blevet ham til større held. I 1655 var han kommet i
bundløs gæld og måtte sælge Aunsbjerg og Marsvinslund til rigens marsk Anders
Bille, en handel, der ikke gik af uden rettertings-dom og megen dramatik;
således måtte synsmændene ikke få adgang til de to gårde. For Marsvinslunds
hovedbygning betaltes 200 rdl. (mod 1.500 for Aunsbjerg) og for hver tønde
hartkorn hovedgårdsjord 60 rdl. Da regnskabet blev gjort op og alle kreditorer
dækket, blev der kun ca. 1.300 rdl. tilbage til Jørgen Marsvin, som da også,
1671, endte sine dage på en lille gård, Abildgaard, i Hornum herred. Anders
Bille overdrog straks både Aunsbjerg og Marsvinslund til sin søn Erik Bille til
Løgismose, og i årene indtil 1732 havde de to gårde fælles ejere. Erik Billes
enke Mette Rosenkrantz drev de to godser til 1669, da hun solgte til
Christoffer Ulfeldt, der dog allerede døde i 1670, og hvis enke Sophie Amalie
Krag ved sit andet ægteskab bragte dem til grev Otto Rantzau.
I 1680'erne var
det dyrkede areal opmålt til kun 63 tdr. Id., og på gården avledes årligt ca.
50 læs hø; i skov og på overdrev kunne ca. 40 stk. kreaturer finde græsning. I
skoven var der olden til 3 svin. I den nærliggende Bastrup Sø kunne der ikke
formedelst store sten og rødder finde synderligt fiskeri sted, men i gården
havde man to damme »besat med karudser«. Grev Otto Rantzau døde i 1719, og hans
søn baron Otto Rantzau, som arvede godserne, solgte i 1732 dem begge med
tilsammen 439 tdr. htk. bøndergods og 60 tdr. htk. tiender til kommerceråd Steen
Jørgensen. Han frasolgte straks Marsvinslund til forpagteren på Aunsbjerg Lars
Nielsen (Schophuus), der kun beholdt gården til 1740, og i det hele taget blev
Marsvinslund i de kommende halv hundrede år udsat for ualmindelig mange
ejerskifter - ialt 11!
Marsvinslund ligger ret kønt omgivet af have - med
rester af gamle voldgrave - og lidt skov. Grundbestanddelen i den maleriske,
hvidpudsede og stråtækte bindingsværks-hovedbygning er Jørgen Marsvins gamle
hus fra 1654, men det er i det 18. århundrede blevet forlænget og forsynet med
en gennemgående kvist, som til gården har et lille fremspring. Den meget store
gårdsplads mellem hovedbygningerne og avlsgården virker imponerende, mens selve
avlsgården er af nyere dato. På Marsvinslunds jorder findes endnu bevaret
smukke gravhøje, bl. a. det gamle tingsted, Tinghøj, og sammen med omegnens
mængder af gravhøje, enkeltvis spredte eller samlede i større eller mindre
grupper, bidrager de til at give landskabet et ejendommeligt og
stemningsvækkende præg, et præg af fortid, som yderligere forstærkes ved de
mange andre minder, der er knyttet til Blichers gamle egn.
EJERE:
1453 Mads Brun, Karen Løvenbalk, Predbjørn Podebusk
1558 Niels Skeel
1579 Kronen
1617 Christoffer Gersdorff, Jørgen Marsvin
1655 Erik Bille
1669 Christoffer Ulfeldt
ca. 1672 Otto Rantzau
1732 Steen Jørgensen
1732 Lars Nielsen (Schophuus)
1740 - 88 Forskellige ejere
1788 Mette Cathrine Clementin
1801 Anders Hansen
1924 S. Møller
........................................................................................................................