I nethindens tappe og stave (ovf. t.h.) frembringer lyset
nerveimpulser, som ledes bort via andre nerveceller. Udløberne fra disse
forenes til en synsnerve som videresender impulserne til hjernens synscenter.
Organerne for syn, hørelse, balance, følelse, lugt og smag
informerer os om yderverdenen og om vor egen krop.
Øjet fungerer som et kamera. Hornhinden og linsen er
objektivet, regnbuehinden er blænde, og nethinden svarer til filmen.
Afstandsindstillingen besørges af muskler som ændrer linsens brydningsevne. De
indkommende lysstråler brydes i hornhinden, passerer gennem væsken i forreste
øjenkammer og regnbuehindens regulerbare åbning (pupillen), brydes atter i
linsen, går gennem det gennemsigtige glaslegeme og rammer nethinden. Her
registreres billedet af lysfølsomme celler, tappe og stave.
Dybdesyn. Når impulserne fra nethinden når hjernen bliver
synsindtrykket bevidst. Det billede vi opfatter, har dybde, dels fordi de to
øjnes synsfelter ikke helt falder sammen, dels fordi nethindens billeder
blandes "diagonalt": nervetrådene fra de inderste dele af nethinderne
som opfanger de yderste afsnit af synsfeltet, krydser nogenlunde hinanden i
synsnervekrydsningen og gå til modsatte sider af hjernen. Trådene fra de
yderste dele af nethinderne som registrerer de inderste dele af synsfeltet, går
til samme side af hjernen.
Øret rummer både høre- og ligevægtsorganer. De egentlige
sanseceller findes i det indre øre, hvor sneglen er centrum for hørelsen og
bue- gangene for ligevægten.
Væskestrømninger i disse to gangsystemer pirrer
sansecellerne så der opstår nerveimpulser. I sneglen sættes væsken i bevægelse
af de vibrationer der opstår i trommehinden og øreknoglerne, når lyd trænger
ind i øret. Balancesansens celler er følsomme for de væskebevægelser der opstår
i buegangene når man bevæger sig eller skifter stilling.
Sådan hører vi
Når lydbølgerne sætter trommehinden i svingning viderebefordres
bevægelsen af de tre øreknogler, hammeren, ambolten og stigbøjlen; den sidste
passer ind i det ovale vindue i sneglen. Pilene på billedet ovf. illustrerer
hvorledes vibrationerne forplanter sig gennem sneglen som er opdelt i tre
kanaler og slutter med en elastisk membran, det runde vindue. Sansecellerne
findes i "midtergangen", den hindede snegl, og er følsomme for
forskellige slags bevægelser i væsken, således at forskellige lyde kan skelnes.
Nerveimpulserne fra sneglen går via hørenerven til hjernen.