Logo

Moçambique

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Moçambique

Beliggenhed og vigtigste havnebyer; nabolande (1. Malawi; 2. Zimbabwe; 3. Swaziland). Landet er 18 gange større end Danmark.

 

: republik i sydlige Afrika. Bag kysten ligger en bred, lavtliggende slette, der i nordvest og vest går over i et småkuperet plateauland. Tropisk klima med rigelig nedbør.

 

Moçambique: republik; portugisisk koloni til 1975. 799.380 km². Hovedstad Maputo, 900.000 indb.1984.

• Befolkning: 6,6 mio 1960; 8,1 mio 1970; 13,5 mio 1984, fordelt på ca. 60 forskellige bantustammer.

• Religion: stammereligioner (60%), kristendom (18%) og islam (16%).

• Sprog: portugisisk (off.), der tales dog flere stammesprog.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): rejer 29,5; akajounød 16,0; te 11,3.

• Vigtigste handelspartnere USSR, Portugal, USA og Sydafrikanske Republik.

• BNP pr. indb.1980 $ 270 (DK $ 12.950).

• Møntfod: metical a 100 centavos.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er vigtigst med 84% (1985) af arbejdsstyrken. Størstedelen bliver drevet som naturaløkonomi med primitive redskaber og metoder, ca. 40% (1984) af produktionen kommer fra statsfarme og kooperativer; kun 4% af Moçambique er opdyrket. Til eget brug dyrkes majs, maniok, batat og grønsager, til eksport akajounød, bomuld, sukker, kokos og te. I floddalene er der en udbygning i gang af kunstvandingsanlæg. hvoraf det største, Cabora Bassadæmningen blev færdigt 1976. Projektet, der er syd-afrikansk og europæisk finansieret blev iværksat af Portugal før Moçambiques selvstændighed. Til trods for stor politisk uenighed har landet indgået en aftale med Sydafrikanske Republik om at denne indtil 1990 aftager 75% af energiproduktionen. Der er en betydelig mængde mineralforekomster i Moçambique, skønt kul og bauxit er de eneste der brydes; kulproduktionen forventes at stige stærkt og der er yderligere fundet betydelige mængder naturgas. Moçambiques økonomi har efter uafhængigheden lidt stærkt under mangel på eksperter, politiske modsætninger i landet, sikkerhedsproblemer pga. af Sydafrikanske Republik og omfattende tørkeperioder. Både landbrugs- og industriproduktionen er faldet kraftigt, og landet har i 1980erne modtaget betydelig internationalt fødevarehjælp. hungersnøden og flygtningestrømmen fra Moçambique er imidlertid voksende. Den begrænsede industriproduktion består primært i forarbejdning af fødevarer.

 

• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1951: se Afrika, historie). Moçambique blev oversøisk portugisisk provins 1951 dog uden politisk indflydelse for den indfødte befolkning. I begyndelsen af 1960erne indledtes væbnet modstand mod kolonimagten og 1962 dannedes befrielsesbevægelsen FRELIMO. Efter omstyrtelsen af diktaturet i Portugal, der var rystet af bl.a. koloniernes væbnede modstandskamp, vandt Moçambique sin fulde selvstændighed 1975. FRELlMO blev den altdominerende politiske kraft og omdannedes 1977 til et sovjet orienteret kommunistisk parti. Omfattende nationaliseringer gennemførtes uden kompensationer, men store økonomiske problemer i slutningen af 1970erne medførte garantier til udenlandske selskaber mod ekspropriationer, og de opmuntredes til at investere. Roden til de økonomiske problemer var både portugisisk kapital- og ekspertflugt, krigen i Rhodesia og dårlig planlægning. I løbet af 1980erne er økonomien liberaliseret, men problemerne er fortsat meget store. Moçambique er af økonomiske årsager tvunget til betydeligt samkvem med Sydafrikanske Republik, bl.a. arbejder mange mocambiquere som fremmedarbejdere i syd-afrikanske miner. I 1981 og 1983 gennemførtes syd-afrikanske bombe aktioner mod påståede ANC-baser i Moçambique, og Sydafrikanske Republik støtter en højreorienteret oprørsbevægelse i Moçambique.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 709 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her