Mortensaften

­Danskerne kan godt lide at tage på forskud. Julefestlighedernes højdepunkt er ikke juledag, men aftenen før - juleaften, der tilmed har fået en lillejuleaften. Vi fejrer ikke Skt. Hans Dag men Skt. Hans Aften. Tilsvarende med Bededagsaften og Mortens Aften, som er aftenen før Skt. Mortens Dag. Morten er en for­danskning af Martin, og det er hans helgendag den 11. november.
 
Martin af Tours levede i 300-tal­let. Han var meget from og missionerede i Frankrig. Han blev efter sin død i 397 helgenkåret, og mange legender blev fortalt om hans godhed og beskedenhed. Da han blev udpeget til bispeembedet i Tours, unds­log han sig og gemte sig i en gåsesti. Men gæssene skræppede op og forrådte hans gemmested. Han blev tvunget til at være biskop og hævnede sig på gæsse­ne ved at dekretere, at der hvert år på 11. november skulle spises gåsesteg.
Martin var også vinavlernes helgen, og på hans helgendag den 11. november blev der i Frankrig og Tyskland holdt Martinfester, hvor man fejrede afslut­ningen af vinhøsten. Samtidig var det tidspunktet, hvor gæssene, der somme­ren igennem havde græsset på brak­markerne for efterfølgende at blive fedet op, skulle slagtes. I de ældre landbrugs­samfund - også i det danske - var gæs­sene en betydelig indtægtskilde. De slagtede kroppe blev solgt eller brugt til betaling af skatter, mens fjer og dun blev fyldt i dyner og puder. I Tyskland blev der spist gåsesteg ved martinsfe­sterne, og det samme kan følges i Danmark inklusive det dengang danske Skåne.
I 1616 udsendte bogtrykker Hans Hansen Skonning en bog om Sankt
Mortensgaas, hvor legenden om Martin af Tours fortælles. Og den kædes sam­men med spisning af gås, der skal fyldes med kostelige urter, som er rosiner, sve­sker, æbler, pærer og anden mere sligt, på det de deraf desbedre skulle vorde smagendes. Denne ret blev godt indarbejdet, herom vidner adskillige gavebre­ve til institutioner, der tog sig af gamle og svage. De opregner gæs blandt natu­ralierne, og undertiden præciseres det, at lemmerne - som beboerne kaldes - ­skulle have gåsesteg Mortens Aften. Således står der i Christian IV's gave­brev 1641 til Vartov i København, at hver beboer Mortens Aften skulle have en kvart stegt gås fyldt med æbler og svesker.
1 dagens Danmark er gæssene på det nærmeste fortrængt af andesteg eller flæskesteg, såvel til Mortensaften som til jul. Anderledes trofast er skåningene. Her holder man fanen højt, og i novem­ber-december kan man finde alskens gåsespecialiteter på spisekortene.
I Danmark serveres såvel anden som flæskestegen med æbler og svesker samt sursød rødkål, brun sauce og suk­kerbrunede kartofler. Desserten er ofte æblekage. Og dermed fejres, at æblesæsonen er på sin højde.
Danskernes forkærlighed for ande­steg har med fænomenet andespil sat sit spor i den nationale historie. Det er et tallotteri, hvor gevinsterne oprindeligt var ænder. Spillene blev afholdt i november, på den tid hvor fjerkræet skulle slagtes, og det var meget passen­de omkring Mortens Aften. Det var fore­ninger, der arrangerede andespil. I følge en bekendtgørelse fra 1928 var det til­ladt, hvis det alene var for foreningens medlemmer og pårørende. Sidstnævnte begreb blev fortolket meget vidt.
I mellemkrigstiden var andespil udbredt over det ganske land. Gevinsterne var levende, dvs. at ænder­ne var anbragt i en grisekasse i selve spillelokalet eller i en indhegning uden for forsamlingshuset, mens andespillet stod på. Senere med dybfrosten var det slagtede ænder, der blev spillet om, og blandt gevinsterne var også flæskeste­ge, købmandskurve o.l. Siden 1960'erne spilles der hele året, nu under navnet "banko" eller "bingo".
Mortensfesten kom til Danmark fra det katolske Frankrig og Sydtyskland. I det protestantiske Norden blev dagen knyttet til reformatoren Martin Luther. Han blev født den 10. november 1483, døbt dagen efter, og han fik fornavn efter denne dags helgen Martin. Det blev så på dansk til Morten, og i alma­nakken kaldes dagen Morten Bisp.