Mullerup

: hovedgård N for Svendborg. Kendt fra 1400-tallet. Hovedbygning i fransk renæssancestil fra 1884-87, omgivet af grave. Lindealleer fra 1700-tallet indrammer en græsplæne på 3 tdr. land. Fra 1877 ejet af slægten (Ammentorp) Hansen/ Bernhoft.

Mullerup; Gudbjerg sogn, Gudme herred, Sydfyn.

Christen Krarup havde i årene 1668-74 været kornskriver ved Proviantgaarden i København og førte i øvrigt en meget tilbagetrukket tilværelse som godsejer. Han ejede Mullerup i 17 år, idet han år 1700 mageskiftede gård og gods med Anders Jørgensen Skeel og af ham fik Vindum Overgaard i Viborg amt, hvor han døde 1711. Anders Skeel var født 1665. Han kom ulykkeligt af dage, idet han 1702 på jagt i Mullerup skove ved at springe over et led, hvorved bøssen pludselig gik af, kom til at skyde sig selv. Hans lig blev nedsat i åben begravelse i Gudbjerg kirke. Hans hustru Sophie Amalie Vind byggede Mullerup hovedbygning i 1710.

Hun udvidede, dygtig og virksom, som hun var, på mange måder Mullerup. I 1718 fik hun således skøde på 7 gårde i Gudbjerg og Lakkendrup fra admiral Knud Reedtz til Nørlund, og året derpå til­skødede kongen hende 6 store gårde ligeledes i Gudbjerg sogn og skov til 40 svins olden og en gård i Høje, Lunde sogn, men samtidig med at hun forbedrede og udvidede sin ejendom, gik det stærkt ud over hendes Økonomi. Det medførte, at hun meget ofte måtte optage større lån med pant i Mullerup gård og gods. Hovedgården var i hendes tid i en årrække bortforpagtet. I denne periode skal eksempelvis nævnes, at besætningen i 1736 bestod af 10 heste, 34 malkekøer, 15 stk. tyre og ungkvæg, 14 svin og 8 får - en meget lille besætning! Sophie Amalie Vind døde 1743 og har efterladt minder om sig på egnen ved at fundere en skole i Ellerup og ved sammen med sin mand i 1701 at have skænket en kirkeklokke i Gudbjerg sogn.

Efter hendes død overtog sønnen Holger Andersen Skeel Mullerup. Holger Skeel var født 1699 og gik den tids embedsvejs forskellige grader igennem. Fra 1748 var han stiftamtmand i Ribe og senere (fra 1750) over Sjællands stift og amtmand over Roskilde amt. Han var tilforordnet højesteret, og i 1762 blev han medlem af skattedirektionen. Foruden Mullerup ejede Holger Skeel Faarevejle, Birkelse, Mørup og Bonderup. Holger Skeel var i sin tid anset for en meget duelig embedsmand, der befordrede mange nyttige foretagender. Således roses han for sin iver for at skaffe Hofman materiale til hans samling af fundatser. Sin skønhedssans viste han ved anlægningen af den pragtfulde have ved Mullerup. Han gjorde meget for sine godsers opkomst, og hans minde lever fremdeles gennem hans store velgørenhed, hvoraf her skal nævnes et legat på 400 rdl., han stiftede 1764 til »Fattige Husarme« i Gudbjerg sogn under Mullerup gods, ligesom han samme år stiftede en skole i Gudbjerg. Holger Skeel døde 1764. Han var gift med baronesse Regitze Sophie Gyldenkrone, dronning Anna Sophies hofdame.

Regitze Skeel afstod 1766 Birkelse til sin søn Andreas, og samme år holdtes der skifte efter hendes mand, hvorved sønnen Frederik Christian Skeel fik skøde på Mullerup. Sønnerne Jørgen Erik og Vilhelm Mathias fik da i forening Faarevejle. Selv beholdt hun Mørup, som hun solgte 1772. Ægteparret efterlod sig 12 børn, og fra disse nedstammer alle nulevende Skeeler af den ikke-grevelige linie. Mullerup gik nu, som ovenfor nævnt, over til sønnen senere gehejmeråd Frederik Christian Skeel, almindelig kaldet Fritz Skeel. Han var født 1735 og blev i dåben opkaldt efter Frederik IV og sin morfader. Han overtog stamhuset Birkelse og Nakkebølle, henholdsvis 1777 efter moderen og 1793 som arv efter sin svigermoder Sophie Amalie Cicignon, født Sehested, og døde på Mullerup 1798. Enken overlevede ham i 17 år. I ægteskabet var der ingen børn.

Frederik Christian Skeel blev til sidst en meget rig mand, om end han i de første år af sin besiddelsestid synes at have haft så store udbetalinger, at han gentagne gange havde måttet optage endda ret betydelige lån. Han fremtræder i øvrigt ved enhver lejlighed som en dygtig, energisk og samvittighedsfuld mand, der var meget afholdt på sin egn. For sine bønder var han »en virkelig Fader og Velgiører « og de » var til Gengæld i god Stand og følte sig vel fornøjede«. Han lod bygge en ny bro over graven til hovedbygningen. Han bestyrede sine godser med en sjælden dygtighed, og det ses af hans mange endnu opbevarede regnskaber til hans forvaltere, at han vidste god besked med alt - i stort som i småt. Han kom kun én gang om året til Birkelse, medens hans stadige opholdssted var det ham så kære Mul­lerup. Han ligger begravet på Gudbjerg kirkegård. Af sine rige midler stiftede han 1797 det Skeelske majorat og det Skeelske fideikommis.

Gehejmerådinde Cathrine Skeel førte i sin enkestand stort hus på Mullerup, og hun var så højt anset på Fyn, at endog Frederik VI stedse i spøg benævnede hende »Dronningen i Fyen«. Hun var meget godgørende og har gennem mange legater efterladt sig et smukt og varigt minde. Til minde om sin mand satte hun i Mullerup have, hvis smukke alleer han har plantet, et monument, som den senere ejer, etatsråd Hansen, har istandsat. Det består af en muret sokkel med en marmorpiedestal, ovenpå hvilken er anbragt en urne af sten.

EJERE
Claus Eriksen Bjørn
1477 Palle Andersen Ulfeldt
ca. 1530 Peder Lykke
ca. 1548 Johan Friis
1575 Jacob Huitfeldt
1602 Knud Axelsen Gyldenstierne
1636 Mogens Sehested
1683 Chr. L. Krarup
1700 Anders J. Skeel
1702 Sophie Amalie Vind (Skeel)
1815 G. Moltke (-Huitfeldt)
1882 Chr. D. A. Hansen
1958 E. Bernhoft

........................................................................................................................