Logo

Muslimer vil udradere de kristne i historiebøgerne og i virkelighedens verden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Muslimer vil udradere de kristne i historiebøgerne og i virkelighedens verden

Jøderne er væk. Og de kristne er også snart væk. Fordrevet eller flygtet fra Vestbredden. Den muslimske-arabiske verden er lukket om sig selv og lukker af for kristen del af områdets historie. Læs hvordan det sker …

 

Kristne arabere på Vestbredden i det palæstinensiske selvstyreområde står i en meget vanskelig situation. De bliver presset af muslimer og også indirekte af Israel. Det gav Klaus Wivel en stærk beskrivelse af i sit indlæg på Europamissionens arrangement i København den 14. juni. Han fortalte en beretning som også kan læses i hans bog “Den sidste nadver”, der handler om fordrivelsen af kristne fra Mellemøsten.

 

Missilaffyring i baghaven
En kristen kvinde i Betlehem opdagede pludselig, at der stod en mand i hendes baghave med et skulderbårent missil. Missilet skulle affyres mod Israel.

 

Han vidste, at Israel straks svarer på den slags angreb med at skyde tilbage mod affyringsstedet. Derfor havde han valgt et hus og have, der tilhørte en kristen. Hun kunne se, at situationen ikke var særlig gunstig for hendes hus.

Kvinden vidste også godt, at der ville komme et gengældelsesangreb mod hendes hus.

Heldigvis lykkedes det hende med skældsord og trusler at få manden til at forføje sig.

 

Hvorefter han blot valgte en anden kristens have til sit formål. Det var lidt af den virkelighed, vi sjældent hører om.

 

Men Klaus Wivel havde været der. Og han havde besøgte andre steder i Mellemøsten, hvor det heller ikke ser specielt godt ud for de kristne.

 

Historieløs – i den kristne periode

Det er især forholdene for de kristne i Egypten, som giver grund til bekymring.

 

De kristnes historie i Egypten bliver fortiet for egypterne.

 

Hos dem starter historieundervisningen med faraonerne og pyramiderne. Men den hopper simpelthen den kristne periode fra ca. år nul til Islams erobring over.

 

De fleste egyptere aner således ikke, at deres land var kristent i ca. 600 år (og her er de helt på linie med Vestens historieløse unge).

 

Derfor tror de, at kopterne - de oprindelige ikke-islamiske indbyggere - er kommet udefra som Vestens allierede.

 

Under Mubarak nød de kristne en vis beskyttelse. I Mellemøsten er der en lang tradition for at jøder, kristne og andre minoriteter klynger sig desperat til diktatorer, som de ser som deres eneste værn mod pøbelens overgreb.

 

Men så snart Mubarak var væk – og det skete som nogen vil huske med Obamas velsignelse – kom der rigtig gang i afbrænding af kirker. Et stort antal af dem gik op i flammer, uden at politiet tog sig af det.

 

Tværtimod.

 

Politiet var nærmest på hærværksmændenes side. I et tilfælde skød de på protesterende koptere og dræbte 28.

 

Scenariet er med små variationer det samme i de andre lande, Wivel besøgte, og det kan ikke komme bag på nogen at antallet af Mellemøstens kristne nærmest er halveret gennem de seneste 30 år. Jøderne er i realiteten allerede væk.

 

Er det noget Vesten går op i? Nej. Hverken politikere eller den ellers moraliserende elite er sønderlig oprevet over de kristnes skæbne. Det er bedre at blande sig uden om, mener de, og det var netop denne holdning, der fik Wivel til at gå i gang med at undersøge sagen.

 

Tartuffe-svar

Som svar på hans forespørgsel til daværende udenrigsminister Villy Søvndal, fik han at vide, at ”det var bedre at hjælpe alle undertrykte mennesker frem for en enkel gruppe (in casu de kristne)”, og dette fromme Tartuffe-svar lader vi lige stå et øjeblik.

 

En af de ivrigste støtter til den palæstinensiske sag har netop været samme Villy Søvndal. Han var medlem af Boykot Israel, og meldte sig ud da hans medlemskab kunne opfattes som en hindring for hans virke i Udenrigsministeriet. I øvrigt var han ikke tilhænger af en Boykot Kina eller nogen anden Boykot-bevægelse, så argumentet om ikke at hjælpe enkelte undertrykte grupper klinger temmelig hult. Men ham om det.

 

Den lukkede kreds

Det mest tankevækkende i Klaus Wivels beretning, var den arabiske verdens uvilje til at se dens egen historie i øjnene.

 

Araberne kender den ikke og ønsker heller ikke at kende den. Den går nemlig på tværs af de myter, de har skabt om sig selv, og derfor udgør disse myter deres virkelige virkelighed. Hvilket igen betyder, at alle politiske tiltag i sidste ende er overfladefænomener, som ikke rokker ved den underliggende måde at se tingene på.

 

Det var dette “mindset” som Mellemøst-kender David Pryce-Jones beskrev så mesterligt i sit klassiske værk ”The Closed Circle” for 30 år siden. Mellemøstens folk er fanget i en lukket kreds, som de ikke kan bryde ud af, skrev han.

 

Og den analyse er lige så aktuel i dag, som det var dengang

 

.........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 773 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her