: porøs jernmalm der består
af brunjernsten. Myremalm dannes i moser hvor jernholdigt vand iltes så jern
udfældes.
Myremalm er en rødbrun jernholdig malm, der findes i
forskellige former i hele Skandinavien og Nordeuropa. I perioden ca. 500 fvt.
til ca 1600 har det været anvendt til jernudvinding her i landet. I middelalderen
og senere har den hårde malm også været anvendt som bygningsmateriale, og i dag
kan man stadig se malmblokke i bl.a. Sankt Jacobi Kirke i Varde og Højby Kirke
i Odsherred. Navnet myremalm er afledt af det fællesnordiske mýrr, der betyder
et større vådområde med tørvebund og vandhuller, hvor grundvandet står tæt på
jordoverfladen. Som navnet antyder, finder man ofte malmen nær åer, kær og moser.
I Danmark findes malmen dog primært som bænke af hårde blokke ved åbrinker og
på flade, fugtige jorder.
Forekomster
Myremalm findes flere steder i Danmark, primært i Midt- og
Vestjylland. Betingelserne for dannelse af myremalm er stort set kun til stede
vest og syd for hovedopholdslinjen, altså i den del af landet, der lå blottet
under sidste istid. De tre største forekomster ligger hhv. på Tinglev
hedeslette, i Midtjylland og omkring Storåen. Der findes kun ubetydelige
myremalms-forekomster på Fyn, Sjælland og øerne.
Dannelse
Myremalm dannes ved udvaskning og opløsning af jern i form
af ferroioner (Fe+2) fra jernholdige mineraler i jorden. Denne udvaskning er
betinget af en stor nedbørsmængde samt en lav pH-værdi og et lavt iltniveau i
jorden. Det jernholdige vand strømmer siden ned mod grundvandet og derefter mod
nærmeste å, hvor grundvandet kommer stadig nærmere jordoverfladen. Når det
jernholdige vand kommer i kontakt med luftens ilt, sker der en oxidation af de
opløste jern+2 ioner til jern+3 ioner, der ikke er vandopløselige. Hvis de
rette fysiske betingelser for udfældning er til stede, dannes lag af myremalm i
jorden på disse steder.
Myremalm er en fællesbetegnelse for en række forskellige kemiske
forbindelser, af hvilke de vigtigste er den rødbrune ferrihydrit 5Fe2O3·9H2O,
den gulbrune goethit α-FeOOH og den orange lepidocrocit γ-FeOOH. Herhjemme
findes også forekomster af jerncarbonatet siderit Fe(II)CO3. I dansk myremalm
findes der også ofte betydelige mængder mangan, der oxideres og udfældes i
jorden på omtrent samme måde som jern. Myremalm indeholder ofte mere end
10 % mangan, og enkelte malme indeholder mere mangan end jern. Den særlig
manganholdige malm kan kendes på at have en mørk gråsort farve i modsætning til
den jernrige, der er rødbrun. Desuden indeholder myremalm vekslende mængder af
sand, lermineraler, svovl og fosfor.
........................................................................................................................