Efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni
1992 blev syv af Folketingets partier i oktober samme år enige om det såkaldte
nationale kompromis, kaldet Danmark i Europa. Det dannede udgangspunkt for den
danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande, der førte til
den såkaldte Edinburghafgørelse. De syv partier ville støtte Danmarks
tilslutning til Maastrichttraktaten, hvis Danmark kunne holde sig uden for
EU-samarbejdet på de fire områder: ØMU-samarbejdet, forsvarssamarbejdet,
unionsborgerskab og samarbejdet om retlige og indre anliggender. De syv partier
bag kompromiset var: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og
Kristeligt Folkeparti. Den 2. november 2004 indgik regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det
Radikale Venstre et nyt nationalt kompromis i forbindelse med
forfatningstraktaten og debatten om Europas fremtid.