: politisk og social ideologi
som hævder det egne folks særpræg, værdi, selvstændighed og interesser i
forhold til andre folk. Nationalisme har i 1800- og 1900-tallet været den
stærkeste af de massepsykologiske kræfter der virker i den internationale
politik. I følge nationalisme er det nationale tilhørsforhold kilden til al
kulturel og social energi og til økonomisk velfærd, hvorfor individets
overordnede loyalitet bør rettes mod nationen, og nationalstaten betragtes som
den ideelle politiske organisationsform. Overnational integration er ikke
forenelig med nationalisme, men den traditionelle nationalisme synes hos nogle
tilhængere af et forenet Europa at være afløst af en ny, europæisk nationalisme.
I 1800-tallet blev nationalisme den dominerende ideologi for det europæisk
borgerskab og fik med afkoloniseringen efter 1945 sit gennembrud i Asien og
Afrika. Her fik den sit særlige præg ved at blive sammenkædet med
anti-kolonialisme.
........................................................................................................................