olie

Skematisk tegning af jordoliens gang gennem et raffinaderi og eksempler på slutprodukter.

Olie: sejtflydende væsker, fx planteolier, animalske olier og mineralske olier som ikke er blandbare med vand. Jordolie, i form af rå- eller stenolie er en vandklar til mørkebrun eller sort væske der hovedsagelig består af brændbare organiske stoffer, =carbonhydrider, der i naturen også forekommer som asfalt og naturgas. Denne rå-olie danner grundlaget for den moderne olie-industri som ved raffinering fremstiller benzin, petroleum og gas, brændsels-, smøre-olie m.m., herunder en række råstoffer til fremstilles af plast. Olie menes at være dannet for 10 til 450 mio år siden, og mange teorier for dens dannelse har været opstillet; der er nu stort set enighed om at olie og naturgas er dannet ud fra døde mikroskopiske dyr og planters organiske materiale.

Ofte træffes olie i porøse bjergarter: kalksten, sandsten o.l., som ved foldning, forkastning o.a. har dannet reservoirer, oliefælder, hvor olie har kunnet opbevares.

Første egentlige erhvervsmæssige boring efter olie skete i Rumænien 1857 og fulgtes af oberst Edward L. Drakes (1819-80) i 1859 ved Titusville i Pennsylvania. Nu dækker olie ca. 40% af det samlede energiforbrug i verden. 1972 begyndte Dansk Undergrunds Consortium oppumpning af olie fra den danske del af Nordsøen. Verdensproduktion 1985 i mio t: 2.777, heraf Sovjetunionen 21%, USA 18%, Saudi-Arabien 6%, Mexico og Storbritannien hver 5%. Norges andel er 1%.

Olie. Eksempler på geologiske forhold hvorunder olie forekommer.

olie

(1) Stratigrafisk lomme hvor et bjergartslag kiler ud, fx langs randen af et gammelt aflejringsbassin.

olie

(2) Antiklinal; olien er samlet i porøs sandsten dækket af lag af uigennemtrængelig skifer. Gas (naturgas) udskilt fra olien er samlet i den øverste del af lommen og vil i mange tilfælde udøve så stort et tryk på olien at denne presses op gennem en boring.

olie